Analytiker

Analyse & Analytics Tilføjet 6. september, 2021 KøbenhavnRegion Hovedstaden

Erfaren analytiker med solid værktøjskasse og praktisk erfaring med rapportering, formidling og strategisk implementering.

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

I Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) bidrager vi til grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, og vi er netop nu på en spændende forandringsrejse. Målet er at blive en endnu mere professionel it-organisation, og en stærk partner for regionens hospitaler. Det betyder, at vi i endnu højere grad skal drive og udvikle moderne it-infrastruktur.

Stillingens primære ansvarsområde:

  • Videreudvikle Infrastrukturenhedens månedlige ledelsesrapportering til infrastrukturs egen ledelse og til det øvrige CIMT

Stillingens andre ansvarsområder:

  • Koordinere implementering af Infrastruktur Strategi 2025 og strategiske fokusområder
  • Understøtte ledelsen i eksekvering og implementering af større og mindre tværgående projekter, samt afledte driftsmæssige og administrative opgaver
  • Udarbejde kommunikationsmateriale, herunder indstillinger og præsentationer, til en bred vifte af interessenter, der skal have indblik i og forståelse for vores ofte teknisk avancerede projekter mv. (koncern sproget er dansk)

Du vil spille en vigtig rolle som ambassadør for ledelsens tiltag og Infrastrukturenhedens ambitiøse, strategiske forandringsrejse. Du vil få en unik mulighed for at sætte dit personlige præg på disse vigtige opgaver, og vi forventer, at du tager ansvar for at definere og eksekvere på et højt niveau.

Helt specifikt vil du indgå i et tværgående team, hvor vi er fem engagerede medarbejdere, der supporterer enhedsledelsen ved at drive aktiviteter på tværs af både Infrastruktur og CIMT. Vi gennemfører mange projekter og aktiviteter, der har som fællesnævner, at de implementerer alt fra strategiske fokusområder til driftsmæssige opgaver og andre nye tiltag. Vi arbejder både sammen og hver for sig i en dynamisk, travl og sjov hverdag.

Dine kvalifikationer
For at blive succesfuld i stillingen skal du kunne arbejde ansvarsfuldt, proaktivt og selvstændigt. Du løser forskellige typer opgaver og finder løsninger på mange forskelligartede udfordringer. Det er også vigtigt, at du er nysgerrig, opsøgende og finder det naturligt at etablere en bred kontaktflade til hele CIMT’s organisation.

Den ideelle kandidat:

  • har erfaring med at udarbejde og videreudvikle strategisk ledelsesrapportering i lignende organisationer
  • har flair for tal, dataindsamling samt visuel formidling af rapporter
  • er superbruger af avanceret Excel. Derudover vil kendskab til Power BI og ServiceNow være en fordel
  • har erfaring med ledelsessupport, formidling, kommunikation og implementering
  • har erfaring med at arbejde i en professionel it-virksomhed, indsigt og forståelse for it og it-infrastruktur

Vi forventer at du:

  • er relationsskabende, proaktiv – en ægte selvstarter
  • er handlekraftig, struktureret, har overblik og kan arbejde selvstændigt med høj faglig kvalitet
  • er god til at kommunikere og samarbejde med kolleger på alle organisatoriske lag
  • har et udpræget servicegen, tager udfordringer med et smil og godt humør
  • kan udvikle tiltag, der understøtter en løbende forbedringskultur

Vi tilbyder
CIMT og Infrastrukturenheden er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave. Derudover tilbyder vi:

  • et spændende job med mulighed for i høj grad selv at præge stillingens indhold
  • en arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft. Vi lægger vægt på at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer
  • et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper.
  • Tilføjet 6. september, 2021