Analytiker til Business Intelligence

Business Intelligence Tilføjet 24. marts, 2021 København3
Er du analytisk stærk, og trives du i et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø, hvor du skal udvikle og analysere store komplekse datasæt og frembringe relevant forretningsmæssig indsigt, som sikrer fortsat vækst? Så er du måske vores nye Analytiker til Business Intelligence hos teleselskabet 3.

Business Intelligence er en del af finansafdelingen hos 3, og sammen med vores kollegaer spiller vi en central rolle i at sikre sunde forretningsmæssige beslutninger. Hos 3 er vi på forkant med markedsudviklingen og har en klar ambition om, at data skal være den væsentligste drivkraft i vores beslutningstagen. De data og indsigter, vi leverer, er derfor helt afgørende for at sikre fortsat vækst i 3’s forretning.

Business Intelligence består af et erfarent team på 5 analytikere. Vi leverer viden og indsigt til hele forretningen i tæt samarbejde med stakeholderne. Vi automatiserer i høj grad rapporter, men også andre processer i forretningen.

Vær med til at udvikle vores nye rapporteringsplatform

I BI arbejder vi med SAS VIYA, og nye visualiseringer bliver primært lavet i SAS Visual Analytics. Vores mål er at forenkle vores rapporteringsunivers og samle det meste i SAS VIYA – og den rejse vil du være en væsentlig del af.

Du vil med afsæt i dine analytiske og tekniske færdigheder og kommercielle indsigt blive involveret i alle stadier fra projektopstart og løsningsdesign til den endelige levering, og samtidig sikre, at dine rapporteringer er både rettidige og af høj kvalitet, således at vores forretning kan fortsætte med at vokse.

I stillingen vil du derfor få en bred organisatorisk kontakt inden for økonomi, salg, marketing, produkt, netværk og IT. Gennem et tæt og åbent samarbejde får du en forståelse for forretningens skiftende behov, så du i samarbejde med kollegaerne i afdelingen kan forme og udvikle 3’s analyseplatform og levere innovative løsninger med reel forretningsmæssig værdi.

Helt konkret kan du forvente en hverdag, hvor du vil få ansvar for at:

  • Håndtere migreringen til et nyt rapporteringsunivers
  • Sparre med de øvrige dele af forretningen om deres behov
  • Opbygge rapporter
  • Foretage ad hoc-analyser

Analytisk stærk

Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har et par års erfaring med en baggrund som cand.merc.(dat.) eller lignende. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring med kodning (f.eks. SQL) – og lyst til at lære mere
  • Har udprægede analytiske kompetencer kombineret med kommerciel forståelse og indlevelse
  • Er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • Er detaljeorienteret med en sund kritisk sans
  • Har flair for tal og er superbruger i Excel
  • Evner at arbejde simultant på flere parallelle udviklingsspor

Som person er du serviceminded og en udpræget teamplayer, mens du samtidig formår at arbejde selvstændigt og med masser af gå-på mod. Du er oprigtigt interesseret i at udvikle og analysere store komplekse datasæt med det formål at frembringe relevant forretningsmæssig indsigt. Og har du kendskab til rapporteringsværktøjer, som fx SAS VA, PowerBI, Target, Tableau eller lignende, er det kun en fordel.

Du bliver en del af noget helt særligt

Hos 3 får du billet til et fællesskab af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Din personlighed kan bane vejen for en stærk karriere her hos os, hvor der er plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, lækre medarbejderfordele og en uformel tone. Janteloven bruger vi ikke. Til gengæld har vi det sjovt, og vi er ikke blege for at fejre vores succeser og belønne gode resultater.

  • Tilføjet 24. marts, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.