Analytiker til Market Pricing & Customer Analytics

Analyse & Analytics Tilføjet 5. januar, 2021 KøbenhavnCodan

Motiveres du af at udvikle og optimere innovative modeller for kundeadfærd og prissætning, der understøtter fremtidens forretningsmodeller med fokus på vores kunder? Da er du kvinden/manden for os.

Market Pricing & Customer Analytics er et af tre teams i Customer Insights & Pricing, som udvikler og optimerer modeller for kundeadfærd og prissætning. Vi har et stærkt team bestående af statistikere, data scientists, analytikere og aktuarer, som fungerer godt fagligt og socialt.

En forudsætning for succes i jobbet er en god forretningsforståelse, statistisk kompetence, stærk teknisk baggrund, gode kommunikationsevner og evnen til at omsætte viden til handling, da du i din dagligdag vil samarbejde med portefølje-, BI- og forretningsanalytikere, IT udviklere samt operationelle ledere i både Privat og Erhverv. Du vil desuden være med på Codans rejse henimod anvendelse af WTW produkter Radar Base, Emblem og Radar Live.

De primære arbejdsområder er:

Udvikle, drive og implementere modeller til optimering af salg, fastholdelse og pris, samt formidle viden til den øvrige organisation
Forstå og formidle kundeadfærd til kampagner og prissætning for både nytegning og fornyelser
Drive egne forslag til forbedring på en selvstændig og professionel måde
Holde sig opdateret og analysere på markeds-, konkurrent- og kundetrends
Holde sig opdateret på nyeste analytiske metoder og værktøjer
Medvirke i udviklingsprojekter sammen med kolleger fra andre dele af organisationen
Som person er du selvstændig, struktureret og har gode kommunikative evner. Du kan lide at dykke ned i komplekse problemstillinger og formår at formidle din indsigt samt at drive og levere resultater. Du har erfaring med kunde og risikomæssige analyser og erfaring med at programmere i SAS, samt stærk i Excel og PowerPoint.

Du har minimum 2-3 års relevant erfaring.

Sammen med dine kolleger, løser du både udviklings- og rutineopgaver og skaber gode og holdbare løsninger. Du er god til at etablere samarbejdsrelationer, både internt i dit team og med de øvrige afdelinger, vi samarbejder med. Du er god til dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Cand.scient. (statistik), Cand.act. eller Cand.scient.oecon., og gerne med erfaring fra tilsvarende job. Jobbet er baseret i København.

  • Tilføjet 5. januar, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.