Analytiker til prisinfrastruktur

Data Science & AI Tilføjet 14. november, 2020 BallerupTopdanmark

Motiveres du af at udvikle avancerede modeller og komplekse programflows, som på den ene side udnytter viden i interne og eksterne data til det yderste, og på den anden side har markant effekt på bundlinjen? Så er du måske vores nye kollega i prisinfrastruktur-teamet i Pris & Optimering.

Vi er 14 engagerede kollegaer, som omfatter nogle af landets stærkeste kompetencer inden for prissætning, modellering og maskinlæring – og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Vi tilbyder

  • Et fagligt udfordrende job, hvor du får muligheden for at nørde med programmering og avanceret modellering sammen med ligesindede kolleger
  • Du bliver en del af et team med ansvaret for udviklingen af Topdanmarks prisinfrastruktur, herunder automatiserede prismodeller, varslingssystemer og design/udvikling af IT-systemer med betydning for prissætningen
  • Tæt daglig sparring med de øvrige analytikere i Pris & Optimering i en åben og venlig kultur hvor der også er plads til sjov
  • Tæt kontakt til vores kolleger i produktudvikling, marketing og kundevendte afdelinger, som vil være med til at sikre at dit arbejde bliver anvendt i praksis
  • En virksomhedskultur præget af en stærk holdånd, stor hjælpsomhed og tillid, og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper

I Pris & Optimering har vi ansvaret for at udvikle Topdanmarks tariffer og prisinfrastruktur for en skadeforsikringsportefølje på over 9 mia. kr. Vi er et team, der lægger vægt på faglig dygtighed, nysgerrighed, selvstændighed, hjælpsomhed, sammenhold og humor, og vi har en kultur hvor der er fokus på samarbejde, trivsel, faglig udvikling og mod til at gå nye veje.

Teamet er en del af Topdanmarks Analytics område med over 120 ansatte. Topdanmark har det seneste år investeret massivt inden for Analytics. Vi er i en rivende udvikling på dette område, og du kan forvente at det arbejde du laver, vil blive brugt overalt i forretningen. Topdanmark har ikke outsourcet hverken Data Warehouse eller IT-udvikling, og du vil derfor opleve, at der ikke er så langt fra tanke til handling, når dine ideer skal virkeliggøres.

Vores forventninger til dig 

  • Du har en kandidatgrad som aktuar, statistiker, matematiker, datalog eller fysiker
  • Du har mindst 2-3 års ansættelse inden for forsikring
  • Du har aktivt arbejdet med maskinlæring og/eller modeludvikling
  • Du har et dybt kendskab til programmering i SAS og også gerne Python
  • Du har et stærkt ønske om at blive en af de dygtigste inden for dit felt, hvis du ikke allerede er det, og motiveres af at få dine modeller til at skabe værdi for forretningen
  • Du er selvstændig og trives med udviklingsopgaver og systemer med en meget høj kompleksitet
  • Du er en god holdspiller, der respekterer andres faglighed og er god til at formidle dine resultater, både over for andre analytikere og over for dine kundevendte kolleger
  • Tilføjet 14. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.