Analytisk studentermedhjælper

Analyse & Analytics Tilføjet 31. august, 2021 KøbenhavnErhvervsstyrelsen

Er du faglig stærk, og har du et solidt økonomisk og analytisk fundament samt ambitioner om at fordybe dig i økonomiske problemstillinger? Så er du måske vores nye student i Team Telemarked i afdelingen Telekonkurrence i Erhvervsstyrelsen.

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

Om stillingen
Vi er den uafhængige telemyndighed med ansvar for den sektorspecifikke konkurrenceregulering af telemarkedet i Danmark, herunder bredbåndsmarkedet. Bredbåndsmarkedet er et komplekst marked med store infrastrukturinvesteringer, hurtig teknologisk udvikling og strukturmæssige udfordringer. I team telemarked gennemfører vi analyser af konkurrencesituationen og griber ind på de dele af markedet, hvor konkurrencen ikke er stærk nok.

Du vil som student skulle bistå arbejdet med:

  • Dataindsamling og datavalidering
  • Dataanalyse med henblik på at følge markedsudviklingen
  • Mindre skriveopgaver i forbindelse med analyser
  • Løbende prisovervågning af detailbredbåndsprodukter
  • Diverse mindre opgaver i kontoret, såsom vedligehold af mailinglister o.l.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du vil få rig mulighed for at udvikle din teoretiske forståelse af komplicerede økonomiske problemstillinger og afprøve dem i praksis, og hvor du i takt med udviklingen af dine kvalifikationer vil få øget ansvar.

Om dig
Du er studerende på en længerevarende økonomisk uddannelse (stud.polit, stud. oecon, stud.scient.oecon, stud.merc.mat, eller lign.). Du er god til at samarbejde og har lyst til at være en integreret del af et velfungerende team. Vi lægger vægt på, at du er effektiv og tager ansvar og selvstændigt opsøger viden og faglig sparring, når det er nødvendigt.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har interesse for at arbejde med data
  • Er fortrolig med Excel og har kendskab til statistiske programmer
  • Har gode formidlingsevner
  • Er grundig og kvalitetsbevidst

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 950 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet – Langelinie, Dampfærgevej og Amagerfælledvej i København, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg. Denne stilling er placeret på Langelinie.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

  • Tilføjet 31. august, 2021