BI udvikler

Business Intelligence Tilføjet 19. juli, 2021 Kgs. LyngbyDTU

Er du klar til at sætte dit aftryk på fremtidens digitalisering i en stor organisation? DTU står midt i en spændende tid, hvor vi flytter forretningskritiske Oracle-systemer op i skyen, og til at understøtte den udvikling har vi brug for dig i rollen som forretningsvendt BI udvikler.

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

En fleksibel arbejdsplads med hovedet i skyen
Glæd dig til at blive en del af 30+ kollegaer i Oracle Kompetence Center (OKC), hvor vi tør gå forrest i realiseringen af digitaliseringens muligheder. For os er det vigtigt at kunne se fremtiden i nye teknologier, og derfor har vi hovedet i skyen. Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

OKC hører organisatorisk under Afdelingen for Økonomi og Regnskab. Vi varetager end-to-end processer, og du vil derfor få kollegaer, der sidder med alt fra teknik, funktionelt, proces og kommunikation. Vi arbejder sammen mod målet og kan i fællesskab se systemer blive udviklet, implementeret og taget i brug – også af os selv. DTU udvikler teknologi for mennesker, og derfor har vi fokus tæt rettet mod brugerens behov.

Høj faglig sparring og ansvar for brugervenlig BI rapportering
Du får et udfordrende job med tæt dialog til dine kollegaer, hvor alle byder ind i det faglige fællesskab. Vi sætter en dyd i at give plads til den enkelte og have højt til loftet.

Du får gode muligheder for selv at forme jobbet med Business Intelligence som omdrejningspunkt. Du indgår i Proces Excellence Teamet, som har ansvaret for at understøtte samt digitalisere de bruger- og forretningsvendte processer og opgaver, herunder BI. Her får du ansvar for at udvikle rapporteringsløsninger baseret på den seneste Oracle Cloud teknologi i samarbejde med øvrige kollegaer i BI-gruppen.

Med reference til teamlederen, vil dine væsentligste arbejdsområder være:

  • Udvikle BI løsninger til gavn for slutbrugerne i tæt samarbejde med slutbrugerne samt de funktionelle udviklere
  • Være en aktiv deltager i projekter og bistå med sparring ved design og implementering af BI løsninger

Oracle-teknisk ankerperson i forbindelse med Business Intelligence
Vi har en forventning om, at du enten arbejder hjemmevant med Oracle Cloud BI eller har gå-på-mod til at oparbejde erfaringen ved hjælp fra kollegaer. Desuden er du struktureret og ser muligheder i nye værktøjer og løsninger. Som person er det vigtigt for dig at skabe gennemskuelige og holdbare løsninger, der giver værdi for brugerne.

Derudover forventer vi, at du:

  • Enten er en erfaren BI udvikler eller har en relevant uddannelse og en brændende lyst til at arbejde med Oracle og Cloud BI
  • Kan gennemskue komplekse problemstillinger og sikre god, stabil og hurtig opgaveløsning
  • Er struktureret, metodisk, analytisk og kan se muligheder inden for de valgte værktøjer
  • Er en holdspiller som både spiller ind med og deler viden, men også udfordrer ”plejer” og kan tale for Modern Best Practice/standardløsninger

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab nedenstående:

  • Oracle OTBI, Oracle Analytics eller anden moderne Cloud BI løsning
  • Oracle Fusion Cloud, eller andet ERP system
  • Økonomi og regnskabsdata (herunder gerne sammenhæng til HR-data) samt procesforståelse
  • Budgetløsninger og data, f.eks. EPM Cloud
  • Tilføjet 19. juli, 2021