Business Analysts til koncernøkonomistyring

Analyse & Analytics Tilføjet 30. april, 2021 KøbenhavnAndel

• Du kommer med erfaring som Business Analyst eller Business Controller

• Du trives med forandringer, opbygning, udvikling og drift

• Du er en data-cruncher, som brænder for at arbejde med kompleks dataindsamling

Andel Koncernen er i en flerårig forandringsproces, hvor drift, økonomistyring og processer er under omstilling. Koncernen skal bl.a. have en ny struktur, udvikle en ny økonomimodel, udbygge funktioner og foretage ensretning af processer og forretningsgange. En central komponent i dette arbejde er analyser på de forskellige forretningsenheder i koncernen.

Til Koncernøkonomistyring søges Business Analysts, der refererer til lederen af koncernøkonomistyring. Afdelingen består af et team på 12 medarbejdere og er en del af Performance Management på ca 30 engagerede og dygtige medarbejdere. Ialt er der ca. 50 ansatte i finance. Afdelingen er placeret på koncernens hovedkontor i Svinninge, under en times kørsel fra København. I stillingen er der mulighed for hjemmearbejde. Koncernøkonomistyring arbejder tæt sammen med forretningen på fire forskellige lokationer (Svinninge, Haslev, Ballerup og Virum).

Plads til udfoldelse

I Andel anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Jobbet:

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at sikre en sammenhængende økonomisk indsigt, gennemsigtighed og at støtte med stærk databaseret financiel rådgivning. Du bliver en del af et nyetableret set-up og du vil få et tæt samarbejde med Finance Business Partners i de forskellige forretningsteams. Der er etableret seks forretningsteams i koncernøkonomistyring, som er Netvirksomheder, Entrepriseforretning, Energimarked, Udelys, IT og Øvrige stabsfunktioner.

Som Business Analyst vil du blive tilknyttet et forretningsteam og skal på tværs af økonomi (Finance Business Partners og Financial Controllers) arbejde ud mod forretningen med:

  • Budgetter
  • Finansielle langtidsfremskrivninger
  • Ledelsesrapportering
  • KPI’er
  • Integrationsaktiviteter
  • Business cases
  • Deep dive analyser
  • Ad hoc opgaver

Koncernøkonomistyring er ”driver” på processen for udarbejdelse af budget og KPI’er, hvorfor jobbet inkluderer opgaver som planlægning og drift af budgetprocessen og præsentationer heraf til forretning, direktion og bestyrelse.

Du deltager naturligvis i den kontinuerlige udvikling og effektivisering af processer, systemer og IT-værktøjer. Desuden håndterer du diverse forespørgsler fra forretningen og direktionen.

Stillingen indebærer tæt dialog med forretningen, øvrige funktioner samt områdernes Financial Controllers, Financial Business Partners mv., så der skabes en værdiskabende indsigt til såvel koncernens ledelse og øvrige interne interessenter.

Kvalifikationer:

Du er gerne kandidat og har erfaring som Business Analyst, Business Controller eller som Finance Business Partner, hvor du har bevist, at du kan skabe og kommunikere datadrevne analyser og beslutninger.

Som person har du en stærk faglighed og et forretningsorienteret mindset, der kan bidrage til virksomhedens udvikling. Du er en teamplayer, der har en positiv indstilling til dit arbejde og dine kollegaer. Du er mere udvikler end vedligeholder og kan bidrage med fagligt input og samtidig selv være med til at implementere ideer og visioner i praksis.

Du er superbruger i Excel og MS Office-pakken, ligesom du har kendskab til finanssystemer, SAP samt BI-værktøjer.

Derudover forventer vi, at du:

• Har stærke analytiske evner og god forståelse for systemsammenhænge

• Har et kommercielt mindset og er interesseret i at supportere forretningen med vægt på effektivitet og profitabilitet

• Er kvalitetsbevidst og disciplineret med deadlines

• Kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

• Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø

• Mulighed for både at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tillidsfuldt og givende samarbejde med mange dygtige og engagerede kollegaer og fageksperter.

• En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder

• Fleksible arbejdstider og betalt mobil telefoni samt internetforbindelse

  • Tilføjet 30. april, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.