Business intelligence specialist

Business Intelligence Tilføjet 21. november, 2021 KøbenhavnØkonomistyrelsen

Kan du omsætte abstrakt data til brugervenlige rapporteringsløsninger? Kan du jonglere flere forretningsområder og en bred brugerskare? Og vil du være med til at understøtte beslutningerne på ledelsesgangene i staten med retvisende data? Vi mangler en dygtig BI udvikler/data engineer i statens bedste BI-enhed, og hvis du brænder for data og gerne vil udvikle dig som BI-specialist, vil vi meget gerne høre fra dig.

Om stillingen

I Økonomistyrelsens Business Intelligence (BI)-team leverer vi rapporterings- og analyseløsninger til de statslige og selvejende institutioner. Vi er forretningsansvarlige for Statens BI – et dataunivers, som giver gennemsigtighed og et oplyst beslutningsgrundlag for alle vores kunder.

Vi udvikler Statens BI på Microsofts BI platform, og hvis du ikke allerede kender til den, vil vi sørge for grundig oplæring i bl.a. SSMS, Power BI mv. Vi tør i det hele taget godt love, at du bliver udfordret rent fagligt, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling.

Så hvis du stræber højt, hvis du tænder på frihed under ansvar, og hvis du har lyst til at bidrage til at gøre staten mere datadreven, kan du meget vel være vores nye kollega.

Vi står over for et stører projekt med omlægning af Statens Koncernsystem fra IBM Mainframe til SQL platform. Vi har brug for en skarp udvikler til dette projekt.

Som vores nye BI-udvikler/data engineer vil dine opgave bl.a. bestå af:

  • udvikling og test af nye datamodeller og ETL-processer i samarbejde med vores forretningskontorer
  • vedligehold og optimering af eksisterende datamodeller og ETL-processer
  • udarbejdelse af BI-rapporter til ledelseslaget i de statslige institutioner
  • rådgivning og problemløsning for mere end 400 vidt forskellige kunder

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • kan overskue store datamængder og samtidig have blik for detaljen
  • har stærke analytiske færdigheder og gerne en skarp pen
  • har forstand på datamodellering og kendskab til SQL-databaser
  • er en haj til at anvende div. BI-værktøjer
  • har forretningsforståelse inden for det administrative område (HR, økonomi mv.)
  • har en kandidatuddannelse som fx cand.oecon., cand.polit, cand.it., cand.merc. eller cand.scient. i data science

Vi garanterer et meningsfuldt job, hvor faglige udfordringer og personlig udvikling er i fokus fra første dag. Vi opfordrer både nyuddannede såvel som mere erfarne kræfter til at søge stillingen.

Om os

Økonomistyrelsen arbejder på at understøtte datainformerede beslutningsgrundlag i staten, og BI er et strategisk vigtigt indsatsområde for os. Vores BI-team består af 18 medarbejdere, som alle besidder stor faglighed inden for det datatekniske. Vi har desuden højt humør og en uhøjtidelig omgangstone.

BI-teamet indgår desuden i Økonomistyrelsens Center for Systemer, som er et af de største it-udviklingsmiljøer i staten. I Systemcenteret er vi i alt 130 dygtige og ambitiøse it-specialister, der arbejder med it-udvikling, drift, support, infrastruktur, arkitektur og sikkerhed – alt sammen i tæt dialog med og inddragelse af vores kunder.

  • Tilføjet 21. november, 2021