Dashboard & Report Lead

Analyse & Analytics Tilføjet 12. juli, 2022 HellerupPwc

Brænder du for at yde god forretningssupport og service, og motiveres du af at skabe værdi for dine kollegaer?

Du kan gøre en forskel hos PwC

Vi søger en serviceminded kollega til at indgå i vores Salesforce Business Support team, hvor god support og forretningsforståelse er nøgleordene.

I tæt samarbejde med vores Salesforce Manager vil du være ansvarlig for design, udarbejdelse og vedligeholdelse af alle rapporter og Dashboards i Salesforce/Tableau CRM. Du får en afgørende rolle i at supportere forretningen i brugen af Salesforce rapportering i forhold til salg og relationsarbejde samt risk og compliance processer.

Dine primære opgaver vil være:

  • Design, udarbejdelse og vedligeholdelse af Salesforce Dashboards og Reports
  • Design, udarbejdelse og vedligeholdelse af Tableau CRM Dashboards
  • Vejledning til forretningen i brugen af Dashboards og Reports
  • Proaktivt identificere udviklingsområder
  • Supportere med rapporter og Dashboards, der understøtter vores data vedligeholdelsesarbejde.

Du bliver en del af vores centrale Business Development-team, hvor du sammen med 16 dygtige, ambitiøse og humørfyldte kollegaer – der alle arbejder med forskellige aspekter af forretningsudvikling – skal være med til at klæde partnere og medarbejdere bedst muligt på til at udbygge PwC’s position som det førende revisions- og rådgivningshus på markedspladsen.

Dine kvalifikationer viser, at du:

  • har ét eller flere års erfaring med forretningsrapportering og behandling af større mængder data
  • har god system-og dataforståelse
  • har god forretningsforstålse
  • har gode formidlings og visualiseringsevner
  • er god til at kommunikere og formidle både på dansk og engelsk
  • er åben, positiv og imødekommende
  • sætter en ære i at levere høj kvalitet og har sans for de vigtige detaljer
  • er god til at bevare overblikket
  • superbruger i Excel

Desuden er det en fordel hvis du

  • har kendskab til et eller flere programmeringssprog (Tableau CRM benytter JSON og SAQL)
  • har et godt kendskab til Google, herunder Sheets, Slides og Docs mv.

Brænder du for at gøre en forskel?

Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

  • Tilføjet 12. juli, 2022