Data Arkitekt

Data Management Tilføjet 14. oktober, 2020 GlostrupAlm. Brand

Kan forvandle data til indsigt med brug af MS SQL, ETL, Power BI og Cloud?

Er du på hjemmebane inden for Business Intelligence-udvikling, løsningsdesign og modellering, og leder du efter et job, hvor du virkelig kan udfolde alle dine evner og få meget direkte indflydelse på resultaterne? Hvis ja, har vi det helt rigtige job klar til dig. Du kan også glæde dig til at komme ind i en virksomhed i rivende udvikling. Vi har et meget stort fokus på brug af data og bevæger os bl.a. mod markant brug af on-prem og cloud-baserede datakilder, hvilket kun vil være med til at gøre dit job mere spændende.

Indsamling og modellering af data med brug af de nyeste værktøjer

Helt grundlæggende handler dit job om at forvandle data til information. Du indsamler og modellerer data, så de er klar til at blive analyseret og rapporteret på. En væsentlig del af grundlaget for dit arbejde skaber du via en god dialog med forretningen omkring deres behov for data. Du kommer til at arbejde med alle koncernens forretningsområder og håndterer på den vis både Forsikring, Pension, Bank, Leasing og indsamling af kundedata på tværs. Dine primære opgaver bliver at:

  • Behandle data så vi kan følge kundedialog og forretningsprocesser fra start til slut
  • Udarbejde databaserede mock-ups til brug i dialog med forretningen om behov – agil udvikling
  • Bidrage til at flytte vores on-prem Data Warehouse til en ny topmoderne platform i skyen– imens vi er i drift!
  • Optimere eksisterende løsninger – skrive ny kode helt i detaljen og med 2020 briller på

Derudover kommer du selvfølgelig også til at bidrage til vores generelle udvikling af metoder og værktøjer med stor fokus på at skabe øget agilitet og best practices. Vi anvender p.t. Informatica Powercenter som ETL-værktøj, som i den kommende periode skal udskiftes med Azure baserede værktøjer som Data Factory og DataBricks.

Erfaring med behovsanalyser, MS SQL Server og ETL

Du har en videregående uddannelse som fx cand.it., datalog, datamatiker eller tilsvarende. Enten er du nyuddannet og ligger i toppen af din klasse, eller også har du 2-3 års hands-on erfaring. Du har bl.a. arbejdet med dimensional datamodellering med brug af MS SQL Server (T-SQL, SSMS, SSRS og SSAS) samt ETL. Optimalt set har du erfaring som konsulent og det tilhørende brede perspektiv, der kommer af at arbejde med mange forskellige virksomheder, men det er ikke et ultimativt krav for at søge.

Skal du have succes, skal du trives med at være tæt på dine ”kunder” i forretningen. Du skal kunne lide dialogen og både kunne stille de rigtige spørgsmål og forholde dig konstruktivt kritisk til ønsker. Som person er du udpræget nysgerrig. Du tør også stille spørgsmål til de eksisterende løsninger og sætte noget nyt i søen – også uden at have analyseret og testet det i alle ender og kanter.

Data – Din nye afdeling

Du får kompetente og kvalitetsbevidste kolleger i Alm. Brands Data-afdeling, som arbejder tæt sammen med Rapportering i agile teams. Vi holder til på Alm. Brands markante hovedsæde på Midtermolen nær Langelinie og Østerport Station. Vi arbejder i tværgående high performance teams, med fokus på at skabe resultater ved at udnytte hinandens styrker og potentialer. Samtidig tror vi på, at mennesker i balance skaber de bedste resultater, så du vil opleve en god worklife balance. Vores miljø er kendetegnet ved højt humør, stor hjælpsomhed og masser af sociale arrangementer.

  • Tilføjet 14. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.