Data generalist med sans for projektledelse

Analyse & Analytics Tilføjet 21. november, 2021 KøbenhavnØkonomistyrelsen

Brænder du for data? Kan du lede store BI projekter i krydsfeltet mellem udvikling og forretning? Har du flair for at forstå sammenhænge på tværs af fagområder? Motiveres du af en bred opgaveportefølje? Vi mangler en projektleder og dygtig data generalist i statens bedste BI-enhed, og vi vil gerne høre fra dig.

Om stillingen

I Økonomistyrelsens Business Intelligence (BI)-team leverer vi rapporterings- og analyseløsninger til de statslige og selvejende institutioner. Vi er forretningsansvarlige for Statens BI – et dataunivers, som giver gennemsigtighed og et oplyst beslutningsgrundlag for alle vores kunder.

Det er vigtigt for os, at sikre de rettidige leverancer og håndtering af mange forskellige interessenter i store BI projekter, og derfor har vi brug for dig, som kan sikre en gennemtænkt proces, implementering og kommunikation. Så hvis du har masser af gåpåmod og lyst til at bidrage til at gøre staten mere datadreven samt evnen til at få vores løsninger ud over rampen og sikre glade og tilfredse brugere, så kan du meget vel være vores nye kollega.

Vi står over for et stører projekt med omlægning af Statens Koncernsystem fra IBM Mainframe til SQL platform. Vi har brug for en projektleder til dette projekt.

Som vores nye data generalist / projektleder vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  • Projektledelse af stører BI projekter
  • Intern afrapportering og notatskrivning
  • Rapportudvikling i Power BI
  • Håndtering af henvendelser fra kunder og interessenter
  • Koordination af arbejde og indsatser på tværs af hele Økonomistyrelsen.

Vi ser gerne, at du:

  • har stor interesse for datadagsordenen
  • erfaring med projektledelse
  • evner til at kommunikere letforståeligt med både topledelse, systemudviklere og data scientists
  • har forretningsforståelse inden for det administrative område (HR, økonomi mv.)
  • strategisk indsigt og evnen til at få ting til at ske
  • har kendskab til at arbejde med store datamængder og udvikling af ledelsesinformation (gerne i Power BI)
  • en skarp pen og blik for det gode notat
  • lyst og evner til at udvikle processer og procedurer
  • en kandidatuddannelse som cand.merc., cand.scient.pol., cand.polit. el.lign.

Vi garanterer et meningsfuldt job, hvor faglige udfordringer og personlig udvikling er i fokus fra første dag. Vi opfordrer både nyuddannede såvel som mere erfarne kræfter til at søge stillingen.

Om os

Business intelligence er et strategisk indsatsområde for Økonomistyrelsen, og vi understøtter de statslige og selvejende institutioner med en mængde dataprodukter i skabelon såvel som specialdesignet format. Vi leverer både datavarehuse, rapporteringsløsninger og individuelt opsatte dashboards, som giver chefer og direktion i anvenderinstitutionen et dybdegående indblik i deres forretning.

Økonomistyrelsens BI-team består af 18 (både nyuddannede og mere erfarne) medarbejdere med stor faglighed, højt humør og en uhøjtidelig omgangstone. BI-teamet indgår desuden i Økonomistyrelsens Center for Systemer, hvor mere end 130 dygtige og ambitiøse medarbejdere foretager udvikling, drift, support, arkitektur og sikkerhed på vores fællesstatslige it-systemer – alt sammen i tæt dialog med og inddragelse af vores kunder, som består af over 400 statslige og selvejende institutioner.

  • Tilføjet 21. november, 2021