Data Governance Analysts

Data Management Tilføjet 11. oktober, 2020 Høje TåstrupDSB

Vil du være Data Governance Analyst og have en vigtig rolle i udrulningen af Data Governance i DSB? Kan du se værdien i strukturerede data og brænder for at give data liv og mening i DSB, så kan DSB tilbyde dig et spændende job.


Vi er i fuld gang med udrulningen af strategien – ”Et Datadrevet DSB” – der skal forbedre DSB’s analytiske beslutningsgrundlag og levere værdi i form af Business Intelligence-funktionalitet, bedre kvalitet i data og skabelsen af ”ét sæt af tal”. En af de helt store opgaver er at få ibrugtaget DSBs nye informationsplatform samt at få defineret og implementeret Data Governance i DSB.

Derfor søger vi en Data Governance Analyst til en nyoprettet stilling. Du vil indgå i et nyoprettet Data Governance team.

Om Jobbet i Data Governance teamet
Formålet med stillingen er at skabe et entydigt ejerskab for udvikling af Data Governance og datakvalitet i DSB. Du vil, i tæt samarbejde med Data Governance Officer, Data Quality Officer og to yderligere Data Governance Analysts være bindeled mellem forretningen og DSB’s BI-udviklere. Du skal derfor have gode kommunikationsevner og være i stand til at sætte disse i spil. Dette skal, i samarbejde med Data Governance Officer og Data Quality Officer, ske på en måde så både IT og forretningen tager et naturligt ejerskab for Data Governance og datakvalitetsdisciplinen.

Ansvarsområder
De konkrete ansvarsområder vil blive udviklet og færdiggjort over tid, men vil bl.a. dække over følgende:

  • På en struktureret måde hjælpe med at indsamle behov ift. forbedring af datakvalitet hos forretningen og IT, så der efterfølgende kan prioriteres og eksekveres på dem, så kvalitet, integritet og validitet af DSB’s data sikres
  • Bidrage til den interne kommunikation om vores nye høje standarder for datakvalitet på den nye Informationsplatform
  • Hjælpe med at skabe og vedligeholde dataejerskab i DSB herunder hjælpe med at identificere dataejere og dataleverandører
  • Hjælpe med at opbygge og vedligeholde et detaljeret overblik over DSB’s dataflow inkl. hvem der bruger det og i hvilke processer det indgår
  • I samarbejde med Data Governance teamet samt Data Stewards skabe overblik over indholdet af datakilder til vores nye Informationsplatform og dokumentere og vedligeholde disse metadata informationer i vores Data Catalog og Data Glossary
  • Hjælpe med at etablere best practice og ejerskab i en bred kontekst, der sikrer Et Datadrevet DSB og hjælpe med at udarbejde retningslinjer for hvordan det bruges


Er det dig vi leder efter?

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring inden for enten Data Governance og/eller datakvalitetsdisciplinen og sikkert en relevant længerevarende teoretisk uddannelse. For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du har følgende kvalifikationer:

  • Har erfaring med at indsamle og dokumentere forretningsbehov fra både forretnings- og systembrugere inden for data
  • Har viden om Data Governance og datakvalitetsdisciplinen
  • Har kendskab til begrebsmodellering
  • Har erfaring med praktisk implementering af datamanagement værktøjer
  • Har kendskab til opbygning af databaser og relationer mellem tabeller
  • Stærk evne til at indsamle information ved at spørge, lytte aktivt og fortage interview
  • Stærke analytiske og problemløsningsevner
  • Stærk formidler i både skrift og tale, der kan skabe klar specifikation og dokumentation.

Herudover er det ønskeligt, at du har

  •  Stærke kommunikations- og relationsevner – du skal kunne interagere med kolleger på alle niveauer i DSB og kommunikere om ændringer til processer og systemer til både et teknisk og ikke teknisk publikum
  • Erfaring med og forståelse for principper for it-sikkerhed og databeskyttelse
  • En forståelse for relevante lovpligtige rammer relevante for Data Governance (fx GDPR)
  • En god forståelse for den agile måde at arbejde på (fx SAFe)
  • Indsigt i Data Analytics disciplinen herunder Machine Learning, AI, etc.

Du er som person, typen som ser muligheder selv i svære udfordringer. Du færdes ubesværet på tværs af organisatoriske niveauer, og kan let opbygge gode og respektfulde relationer. Du er let omgængelig og forstår de forretningsmæssige udfordringer i en travl hverdag.

Hvad tilbyder DSB dig?
Du vil indgå i et nyetableret team, hvor du sammen med den nuværende Data Governance Officer, en ny Data Quality Officer og to nye Data Governance Analysts vil kunne præge rammerne for udrulningen af data governance i DSB. Ambitionen er, at teamet sammen skal kunne understøtte forretningen og vores BI-udviklingsteams, der arbejder med alle slags opgaver indenfor BI analyse og -udvikling.

Vi holder til i Høje Tåstrup, 7 minutters gang fra stationen. Vi har fitnessfaciliteter i kælderen, en god kantineordning og venlige, lyse lokaler. Du bliver omfattet af en sundhedsforsikring med både forebyggelses- og behandlingstilbud. Du får mulighed for at kunne rejse frit med DSB og tilbydes medarbejderbilletter og 4 årlige rejser med din familie.

  • Tilføjet 11. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.