Data manager

Data Management Tilføjet 23. marts, 2021 KøbenhavnPFA

Vil du arbejde med de mest avancerede markedsledende forsikringsmatematiske modeller? Vil du være med til at udvikle datafundamentet bag PFA’s modeller?  Som data manager i PFA får du en karriere med mere mening og spillerum til at skærpe dig selv fagligt og personligt i et af de stærkeste aktuar- og modelleringsteams i den finansielle branche.

Du skal understøtte PFA’s evne til modellering og rapportering

Du bliver en del af det team, der modellerer passivsiden i PFA Pension til regnskab, priser og solvens. Vi arbejder løbende med at forbedre vores modeller. Samtidig sker der en hurtig udvikling både af de forsikringsdækninger, vi tilbyder vores kunder og af de kildesystemer som bruges til den interne sagsregistrering i PFA. Alt dette stiller stadigt øgende krav til data af høj kvalitet. Som data manager i vores team skal du samarbejde tæt med Data & IT i PFA, der har ansvaret for data warehouse, og Forsikringsenheden, der har ansvaret for sagsbehandling og registrering i kildesystemer, samt øvrige afdelinger i Finans & Aktuariat. Dine nøgleopgaver er at:

  • designe og teste datamodeller, forholde dig kritisk til SQL-logik samt identificere manglende, mangelfulde, inkonsistente og misvisende data
  • arbejde tæt sammen med statistikere og de andre i teamet om at udvikle datagrundlag til estimationsopgaver og hensættelser samt sikre konsistens mellem matematisk modellering og estimering
  • udstille data og viden for andre afdelinger i PFA
  • arbejde med forskellige metoder til test, bl.a. struktureret analyse og gruppering af dataforskelle i SQL og opstille de økonomiske konsekvenser for hensættelserne ved ændringer
  • beskrive og indmelde dataopgaver, som skal løses af Data & IT, og overvåge status/prioritering på allerede indmeldte opgaver.

”Vi leder efter dig, der vil stortrives i en hverdag, hvor det handler om at arbejde struktureret med udvikling og test af datagrundlaget, forstå forsikringsprodukterne, sætte modellerne i forretningsmæssig sammenhæng og se datasporet hele vejen fra sagsregistrering til modeloutput af priser og hensættelser,” siger Niklas Lindholm, Leder for Aktuariat – Modeludvikling.

Du brænder for data og modeller og er en inspirator for andre

Vi søger dig, der:

  • har en kandidatgrad som cand.act., eller lignende
  • er lidt af en talnørd – på den gode måde – og har ’orden i penalhuset’
  • har et klart ønske om – og er god til – at arbejde struktureret med datamodeller og test af data
  • har godt kendskab til SQL og eventuelt R
  • vil sætte dig ind i og forstå PFA’s forsikringsdækninger og forsikringsmatematiske modeller
  • ser værdien i og er god til at være i dialog med dine kolleger om, hvordan I bedst løser opgaverne på tværs
  • er udpræget struktureret og analytisk, har et overblik ’oppe fra helikopteren’ og har fokus på valg af metode, detaljer og dokumentation.

Dit nye team har udvikling og faglighed i fokus

Du bliver en del af ’Innovation & Modeller’ i PFA’s Aktuariat med profiler som spænder over aktuarer, statistikere, matematikere og .NET-udviklere. Vi er 14 medarbejdere i teamet, heraf syv med en ph.d.-grad. Stemningen er god, samarbejdende og udviklingsorienteret. Vi har et inspirerende fagligt miljø, med gode udviklingsmuligheder og moderne værktøjer. Statistisk estimation og databehandling foregår typisk ved brug af R og SQL, mens vi anvender F# og C# til udvikling af hensættelsesprogrammer. PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe godt samarbejde både i og på tværs af afdelingerne, og vi har fokus på det gode kollegaskab i det daglige og på at skabe gode langsigtede rammer for at levere vores bedste.

  • Tilføjet 23. marts, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.