Data medarbejder

Data Management Tilføjet 2. oktober, 2020 KøbenhavnDTU

Vi søger en datamedarbejder ved sektion for data og monitering. Vi rådgiver Miljø- og Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskeri- og akvakulturerhvervene og internationale organer som ICES og EU kommissionen.

Forskningsbaseret rådgivning er et centralt arbejdsområde for instituttet. Positionen som data medarbejder er i samarbejde med den data gruppe, som har hovedsæde i Lyngby, DTU Campus. DTU Aqua udfører forskning, rådgivning og uddannelse på universitetsniveau samt bidrager til innovation inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske ressourcer. Vi forsker i akvatiske organismers biologi og populationsøkologi, fysiske og kemiske processer i vandmiljøet og økosystemers struktur og dynamik og inddrager alle relevante naturlige og menneskeskabte påvirkninger.

Jobbet
Hovedopgaverne i arbejdet består i at hjælpe vores dynamiske data team med den daglige praktiske datahåndtering, at lave data analyser samt support til det videnskabelige arbejde med fokus på kvalitetssikring af data. Vi arbejder med store og ganske komplekse fiskeri og biologisk datasæts, der understøtter både nationale og international forvaltere, og som ligger til grund for det videnskabelige arbejde, der udføres hos os. Vi har fokus på data management, behandling, kvalitetssikring, deadlines, visualisering samt datasikkerhed. Vores gruppe leverer data til mange forskelige brugere og projekter, og arbejdsopgaverne kan spænde fra rutine opgaver til projekt orienteret arbejde og fra meget korte deadlines til flerårige projekter.

Vores forventninger til dig
Vi leder efter en kollega med gode analytiske og datahåndterings egenskaber. Du skal have et højt niveau af kodning i R og SAS, som er de hovedværktøjer, vi benytter i vores datacenter. Praktisk erfaring med R Markdown, LaTeX samt anvendelse af SQL queries er en fordel. Vi forventer, du har et godt kendskab til databaser og viden om fiskeri og de internationale databaser, der benyttes på området er en fordel.

Du skal have et godt øje for at analysere problemer og komme op med kreative løsninger og metoder til en effektiv databehandling. Datahåndtering, analyser og visualisering er nøgleelementerne i dette job og vil sammen med en god forståelse af fiskeri data blive vægtet højt. På det peronlige plan forventer vi, at du har gode samarbejdsevner og kan håndtere flere forskelige opgaver samtidigt.

Hvad tilbyder vi dig
Vi kan til gengæld tilbyde dig et udforende job i en international atmosfære med fokus på forskning, undervisning og videnskabelig rådgivning. Vi deltager i mange internationale møder og har et tæt internationalt samarbejde over hele Europa. Vi yder rådgivning og forskning i en meget høj faglig kvalitet og prioriterer også videreuddannelse for at opretholde det høje faglige niveau. Vi har en stor grad af fleksibilitet i arbejdet, både i forhold til arbejdstidspunkter samt hjemmearbejdsplads.

  • Tilføjet 2. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.