Data Scientist

Data Science & AI Tilføjet 3. november, 2020 GlostrupVestforbrænding

Forestil dig en fremtid, hvor din unikke kombination af evner inden for modellering af data, forretningsforståelse og dataanalyse er essentiel for at komme med de rette anbefalinger, der er afgørende for Vestforbrændings succes med at omsætte data til beslutningsgrundlag, i kampen for den grønne omstilling.

Hos os vil du få en central rolle i at løfte vores traditionelle business intelligence økosystem til et højere strategisk niveau. Vi arbejder hen imod at kunne modellere fremtidsscenarier baseret på historiske data, samtidig med at der holdes et vedvarende fokus på at levere databaserede historier til interne interessenter, men også til ledelse, bestyrelse og branchen.

Vestforbrænding spiller en central rolle i Danmark i forhold til at leve op til branchens fastlagte klimamål, og der ønskes således at skabe en mere datadrevet kultur, som kan medvirke til at indfri disse.

Det er vigtigt for os, at du har en stor interesse for området. Hos os vil du løbende kunne udvikle dine kompetencer igennem relevant videreuddannelse og evt. deltagelse i relevante erfa- samt netværksgrupper. 

Om afdelingen

I vores nye enhed, Økonomi og Data, bliver du en del af et hold dataansvarlige, der refererer direkte til Vestforbrændings Chef for Økonomi og Administration, der er en del af selskabets topledelse. Enheden har til opgave at drifte og udvikle det eksisterende business intelligence økosystem. Her vil du særligt være skarp på back-end delen af økosystemet, hvor der bygges data pipelines vha. ETL-udvikling og efterfølgende modelleres.

Jobbet

Du vil spille en vigtig rolle i forhold til:

  • at samarbejde med interne- og eksterne specialister om at bygge data pipelines med udgangspunkt i forretningens behov
  • at udvikle data i retning af forudsigende modellering, f.eks. vha. udnyttelse af machine learning algoritmer
  • at udføre avancerede analyser og data mining på data fra vores Data Warehouse
  • at medvirke til etablering af KPI, der tager afsæt i strategien og den generelle udvikling i branchen
  • at bidrage til at udvikle rapporter og dashboards i Power BI med et skarpt øje for pågældende interessentgrupper 

Om dig

Du er måske nyuddannet kandidat fra DTU, ITU eller CBS, eller har solid erfaring fra at arbejde inden for business intelligence og data feltet, enten som rådgiver eller i en styrelse.

For at få succes har du:

  • erfaring med data warehousing, herunder ETL-udvikling og datamodellering hhv. med T-SQL, SSIS og SSAS
  • dybe analytiske kundskaber og erfaring med data mining
  • erfaring med at validere dataflows og opdage outliers
  • evt. erfaring med forudsigende modellering, herunder evt. machine learning algoritmer, som omsættes til anvendelige modeller
  • evt. erfaring med Microsoft Power BI og en stærk evne for at bygge visualiseringer og fortælle den gode historie med brug af data
  • evt. erfaring med Microsofts Azure platform
  • Tilføjet 3. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.