Data Scientist med kommerciel forståelse

Data Science & AI Tilføjet 11. november, 2020 KøbenhavnTV 2

TV 2 har store ambitioner med at kunne arbejde databaseret på et statistisk stærkt fundament. Vil du være med til at drive og udvikle TV 2 indsigtsbaseret tilgang? Dit fokus vil være kommercielt.

Ansvars og jobområde

Vi søger en stærk data scientist, der har praktisk erfaring med at etablere og anvende statistiske modeller for at kortlægge underlæggende sammenhæng i data og dermed skabe klarhed om datastrukturer. Du er proaktiv og motiveret af at få data aktiveret og transformeret til en øget forretningsværdi. Endelig er du ikke bange for at tage dialogen med interessenter på mange forskellige niveauer i TV 2.

Jobbets fokus er kommercielt og dit primære ansvar vil være at understøtte Reklamesalg med aktivering af metadata tilknyttet reklamespots og forbrugeradfærd til med henblik på salg af målrettede reklamer.

Dine opgaver vil bl.a. være …

  • identificere og kvantificere profitable segmenter med afsæt i brugerdata
  • kortlægge segmenter på baggrund af seeradfærd
  • udstille relevante segmenter og deres volumen til Reklamesalg
  • aktivere brugeradfærd fra tv2.dk til berigelse af segmenter på addressable tv

Din profil

Du har en akademisk uddannelse indenfor Computer Science, matematik, Business Intelligence eller lignende. Herudover har du:

  • minimum 2-3 års praktisk erfaring og gerne fra andet kommercielt arbejde
  • arbejdet med Python, R og SQL
  • erfaring med at arbejde med data science i et cloudmiljø (fx Google Cloud, Azure, AWS)
  • erfaring med at implementere statiske modeller i forretningsvendte projekter
  • erfaring med at arbejde med datasæt i forskellige størrelser og forme
  • endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med Machine Learning værktøjer så som TensorFlow

Som person er du ambitiøs og energisk, og arbejdsmæssigt er du proaktiv og selvkørende og du får arbejdet fra hånden. Ud over at have en veludviklet analytisk hjerne, så har du også en kreativ tilgang til analysearbejdet, du ser nye analysemuligheder, når de dukker op og kan angribe problemstillinger fra nye vinkler. Det er derfor vigtigt, at du af natur er nysgerrig og nyder at være en del af og bidrage til et stærkt fagligt miljø.

Vi tilbyder til gengæld et uformelt, ambitiøst og udfordrende miljø med stor handlefrihed og indflydelse. TV 2 Data & Insight er en social afdeling, hvor vi har det sjovt, og du vil få 35 glade, engagerede kolleger at sparre med. De arbejder med alt fra datadesign, kvantitative og kvalitative analyser til statistikmodellering, tracking, data engineering, data science, datavisualisering og projektledelse.

Ansøgning

Arbejdsstedet er Teglholmen i København. Søg hurtigst muligt, vi indkalder løbende til samtaler. Når du søger stillingen, beder vi dig om at sende os din motiverede ansøgning, CV, eksamenspapirer og evt. relevante udtalelser.

  • Tilføjet 11. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.