Data Scientists til Advanced Analytics

Data Science & AI Tilføjet 5. november, 2020 KøbenhavnFødevarestyrelsen

Ny teknologi og brugen af flere og bedre data om fx virksomhedernes produktion og adfærd skal give nye indsigter, der vil forbedre Fødevarestyrelsens ydelser og effektivitet. Har du lyst til at bruge dine analytiske datakompetencer i den gode sags tjeneste og være med til at skabe de bedst mulige vilkår for den danske fødevaresektor i en verden i hastig forandring? Så er du måske vores nye kollega i Data og forretningsprocesser i Fødevarestyrelsen. 


Om stillingerne 
I Data og forretningsprocesser har vi fokus på udvikling af data-drevne løsninger, der vil forbedre Fødevarestyrelsens kontrol og vejledning. Det gælder fx i forhold til at finde frem til de relevante virksomheder, der har behov for vores kontrol og vejledning.

Vi har de seneste år arbejdet med at opbygge viden og ekspertise inden for machine learning, og vi har opnået gode resultater på baggrund af vores machine learning model, som giver et solidt fundament for at tage de næste skridt i forhold til at udvide modellen og implementere nye modeller. Du vil få en central rolle i udviklingen af machine learning i Fødevarestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at du har dine kompetencer i programmering på plads. Alt i alt – du kommer til at arbejde med forskellige og komplekse data i en statistisk sammenhæng, der forudsætter en forståelse af de bagvedliggende algoritmer i forhold til machine learning, tekstanalyse og billedanalyse mv.

Vores teknologi stack: https://stackshare.io/the-danish-veterinary-and-food-administration/machine-learning-at-fvst

Dine opgaver vil bestå af:
•    Arbejde med komplekse dataanalyser
•    Udvikling, test, dokumentation og continuous deployment af modeller
•    Tilrettelægge og transformere data
•    Rapportering af modelresultater og performance

Om dig 
Du har en relevant videregående uddannelse indenfor datalogi, it, naturvidenskab, matematik, økonomi, eller lignende. Du har gerne et par års joberfaring, du behersker statistisk/matematisk metode, udvikling af machine learning modeller, test-drevet udvikling og dataanalyse.

Vi forventer, at du:
•    Har dokumenteret erfaring med programmering, herunder Python og SQL
•    Er i stand til at koble det tekniske og det statistiske med det kontrolfaglige miljø
•    Er en teamspiller, der naturligt deltager i digitaliseringsprojekter med forretningen
•    Kan arbejde selvstændigt med en høj ansvarsfølelse og stor eksekveringskraft

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
•    Har erfaring med DevOps-principper og relevante teknologier (fx Git, GitLab, Docker, Kubernetes)
•    Har erfaring med brug af cloudteknologi

Som person er du er drevet af at gøre en forskel, udfordre vanetænkning og finde løsninger på nye udfordringer. Det indebærer blandt andet, at du er proaktiv, initiativrig og lyttende, og at du formår at skabe gode relationer internt såvel som eksternt. Du er initiativrig og engageret i dit arbejde. Du trives med at have mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, hvor alle bidrager med viden, kompetencer og nysgerrighed.

Om os i Data og Forretningsprocesser – en vigtig del af Fødevarestyrelsen 
Data og forretningsprocesser arbejder målrettet for at Fødevarestyrelsen lykkes med sin digitale transformation, der understøtter Fødevarestyrelsens mission om at arbejde for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sunde dyr og mennesker. Det sker bl.a. ved at være frontløber på digital innovation og ved at spille en væsentlig rolle i at skabe sammenhængende og effektive kontrolindsatser, udbrede en forbedringskultur og effektive forretningsgange.

Du bliver en del af et lille machine learning team i rivende udvikling, som indgår i et datateam på 14 medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen med vores LEAN- og projektteam om at drive og udbrede ny teknologi og smartere måder at bruge data på tværs af Fødevarestyrelsens kerneområder.

  • Tilføjet 5. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.