Dataanalytiker

Analyse & Analytics Tilføjet 19. juli, 2021 KøbenhavnForsvaret

Vil du være med til at beskytte det danske samfund mod påvirkningskampagner rettet mod os? Og vil du være med til at understøtte FE’s evne til at varsle om trusler mod Danmark og danske interesser?

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

Færdes du hjemmevant på de sociale medier, og er du vant til at videreformidle data fra dem?
Formår du at skabe overblik over større mængder af data af enten teknisk eller analytisk karakter? Så har FE måske et job til dig.
Til to nyoprettede stillinger søger vi en SoMe-analytiker og en dataanalytiker med flair for sociale medier.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Begge stillinger kommer til at have snitflader til store dele af FE’s øvrige organisation. Derfor er gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde holdbaseret afgørende for at få succes i stillingen. Stillingsvilkåret er, at du skal evne at drive samarbejde på tværs af faggrænser, kulturer og personligheder, samt at ikke alle opgaver er klart definerede og du derfor selv skal opsøge og løse problemer.

Du og din baggrund er vigtig
Vi kigger ikke på din formelle uddannelse, men er meget interesserede i, hvilke evner og talenter du bringer med dig, og hvad dit personlige udviklingspotentiale er.
Vi forventer bl.a. en høj grad af selvmotivation, indlæringsevne og et højt fagligt ambitionsniveau, samt at du ikke giver op over for udfordringer, og du ved, at vedholdenhed er nødvendigt for at opnå resultater.

SoMe analytiker:

  • Solidt kendskab til sociale medier og hvordan de påvirker samfundsdebatten
  • Teknisk mindset med lyst til at erhverve sig teknisk viden og evnen til at holde sig på forkant med det sociale medielandskab
  • Dokumenteret erfaring med indsamling og bearbejdning af data fra sociale medier
  • Kendskab til forskellige typer af aktører og dynamikker på sociale medier
  • Erfaring med analyse og formidling af resultater
  • Erfaring med sikkerhedspolitisk analyse er ønskeligt, men ikke et krav.
  • Sprogkompetencer er en fordel

Data-analytiker:

  • God dataforståelse og evnen til at sætte sig ind i et komplekst datalandskab
  • Erfaring med at omsætte kontekstmæssige problemstillinger til konkrete dataanalyser og tekniske løsninger
  • Dokumenteret erfaring med indsamling af data fra sociale medier
  • Kendskab til datahåndtering i et eller flere sprog (Python, SQL, Alteryx eller andet)
  • Kendskab til et eller flere visualiseringsværktøjer (Tableau, Power BI, Qlik eller andet)

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

  • Tilføjet 19. juli, 2021