Dataspecialist

Data Management Tilføjet 23. marts, 2021 KøbenhavnDanmarks Nationalbank
Har du lyst til at være en del af en sektion, som målrettet arbejder for at øge Nationalbankens dataanalytiske kapacitet på tværs af alle bankens afdelinger? Kan du videreudvikle data science-platformen i samarbejde med vores it-afdeling og eksperter fra eksterne leverandører, og har du lyst til at hjælpe banken og vores analytikere på denne vigtige rejse? Så har Danmarks Nationalbank jobbet for dig!

Om jobbet

Danmarks Nationalbank søger en dygtig, udadvendt og engageret business intelligence specialist/data engineer, der skal være med til at videreudvikle bankens data science-platform og hjælpe analytikere. Arbejdet er meget varieret og spænder fra spørgsmål fra analytikere om stort og småt til involvering i længerevarende projekter.

Danmarks Nationalbank har etableret en moderne data science-platform, som understøtter analytisk arbejde i hele organisationen. Teamet Data Analytics and Science har ansvaret for at drive udviklingen af platformen og understøtte brugernes anvendelse af systemet.

Teamet arbejder også med den strategiske retning for kvalitetssikring af datagrundlaget for finansiel statistik, en cloud-baseret integrationsplatform til nem og sikker hentning af data fra eksterne kilder, integration mellem bankens statistical data warehouse og data science-platformen samt etablering og konfiguration af nye systemer til håndtering af eksterne dataleverancer.

I analyseplatformen indgår Microsoft SQL-server, Power BI Report Server, Gitlab og Anaconda Enterprise, som giver mulighed for projektbaseret programmering i fx Python og R med skalerbare beregningsressourcer.

Vi tilbyder

En unik mulighed for at opbygge integrationer og dataløsninger i samarbejde med bankens analytikere. Arbejdsopgaverne er varierede, og du kommer til at samarbejde med og lære af dygtige og dedikerede medarbejdere både økonomer og interne såvel som eksterne it-specialister.

Nationalbanken er en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor der er vedvarende fokus på egen udvikling. I Data Analytics and Science bliver du samtidig del af en relativt ny enhed i banken, som du vil have mulighed for at præge. Du bliver en del af et team på fire medarbejdere. Vi har højt engagement, en uformel og venlig omgangstone og et tæt og respektfuldt samarbejde om at understøtte bankens formål.

Din profil

Du har en relevant teknisk/it-faglig baggrund og har praktisk erfaring med dataintegration og BI-løsninger eventuelt fra et studiejob eller nogle år på arbejdsmarkedet. Du ser altid muligheder for at gøre processer nemmere og enklere og du lykkes med at implementere løsninger og engagere brugere gennem aktiv formidling. Det er en stor fordel at have erfaring med særligt SQL, men også BI-værktøjer, Python og/eller R. Du har stor interesse for den type værktøjer og holder dig opdateret på den teknologiske udvikling. Du har lyst til at arbejde tæt sammen med dygtige analytikere, og du er både i stand til at yde hurtig hjælp og tænke i langsigtede og robuste løsninger.

  • Tilføjet 23. marts, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.