Frontend Business Intelligence Consultant

Business Intelligence Tilføjet 4. juni, 2022 HillerødATP

Kan du se det store perspektiv, forstå forretningens behov og videreformidle, så dine kolleger i backend er med på problemstillingen? Har du erfaring med projektkoordinering og udvikling i Power BI? Og vil du arbejde med landets mest interessante datagrundlag? Så er det dig, vi søger.

Business Science, AI & Innovation er ét af i alt fire Centers of Excellence inden for data- og automatiseringsområdet i ATP. Her er vi på udkig efter en ny kollega til rollen som forretningskonsulent.

Vi søger dig, der vil hjælpe os med udviklingen af Business Intelligence frontend-produkter. Produkter, der kan hjælpe forretningen til at træffe de bedste beslutninger i en koncern, hvor vi arbejder for at gøre tingene smartere til gavn for et effektivt velfærdssystem.

Du projektkoordinerer BI-projekter mellem sektionen og resten af forretningen og sikrer overblik ift. leverancer og fremdrift. Derudover bliver det dig, der:

  • udvikler BI frontend-produkter, der kaster lys over beslutningsgrundlaget og gør ledelse og medarbejdere i P&E i stand til at træffe de bedste beslutninger
  • projektkoordinerer større projekter inden for BI og Advanced Analytics
  • afdækker forretningsbehov hos brugerne i forretningen
  • i sidste ende er med til at implementere de frontend-produkter, vi udvikler.

Kan du gøre det komplekse forståeligt?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, der gør dig i stand til at skabe mening ud fra kæmpestore datamængder. Måske er du erfaren. Måske er du nyuddannet. Det vigtigste er, at du har:

  • god forretningsforståelse, der gør dig i stand til at sætte dig ind i forretningens udfordringer og forklare backend-udviklerne, hvad der skal laves
  • erfaring med udvikling i Power BI.

Som person er du:

  • den styrende og gennemførende kraft, som sørger for, at deadlines overholdes, og at der bliver fulgt op
  • analytisk og finder frem til en løsning ved at overveje fordele og ulemper ved forskellige muligheder.

Vil du være med til at sikre økonomisk grundtryghed for danskerne?
Du ansættes i Data & Analytics, hvor interessen for data er større end hos de fleste. Vi er mere end 100 dataspecialister, der bygger datadrevne løsninger til gavn for samfundet. Det kræver, udover nogle af landets skarpeste hjerner, at vi evner at løfte blikket fra data og ud mod verden omkring os. Vores løsninger skal nemlig virke derude. I virkeligheden.

Til hverdag indgår du i sektionen P&E Analytics, der består af 11 kolleger i form af Data Scientists, Data Engineers, Data Scientists og andre forretningskonsulenter. Vi har bred kontakt til slutbrugerne, vi garanterer masser af spændende udfordringer, og så glæder vi os til at byde dig velkommen på holdet.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

  • Tilføjet 4. juni, 2022