IT-analytiker

Data Management Tilføjet 16. oktober, 2020 HillerødATP

Har du erfaring med analyse og datamodellering? Og vil du være en del af et stort IT-fællesskab, hvor vi laver løsninger til gavn for danskerne? Så er det dig, vi søger i Data, Login & Documents, som er en del af ATP´s IT-organisation.

Vil du skabe IT-løsninger til gavn for samfundet?
I ATP’s IT-organisation er vi på udkig efter en IT-analytiker. Dig, der har lyst til at indgå i et agilt team med fagfælleskab omkring grunddata, der indhentes fra store offentlige registre, lagres i egne databaser og beriges, inden de stilles til rådighed for resten af koncernen.

Du og teamet udvikler, vedligeholder og supporterer grunddata-applikationer, der primært er baseret på person- og virksomhedsdata. Du analyserer og afdækker behov i samarbejde med forretningen og udarbejder designs og løsninger, der understøttes af arkitekturprincipper og eksisterende applikationsdesigns.

Kan du lave krav om til løsninger?
Du har en relevant IT-uddannelse eller anden dokumenteret erfaring. Du er fagligt stærk og interesserer dig for tekniske og forretningsmæssige problemstillinger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Java backend-udvikling og måske tidligere har arbejdet som softwarearkitekt. Du kan lave krav om til løsninger og er desuden bekendt med:

  • modellerings-/designværktøjer (fx QLM)
  • relationelle databaser, DB2 og SQL.

Som person går du analytisk til værks og tager gerne initiativer. Du arbejder selvstændigt, og du er i stand til selv at definere opgaver og strukturere dit arbejde.

Vil du være en del af et større IT-fællesskab?
Vi er en in-house IT-afdeling med mere end 300 kolleger. Du bliver en del af et unikt IT-fællesskab, hvor vi kommer med mange forskellige baggrunde og med et fælles ønske om at være dygtige til det, vi gør. Vi hjælper hinanden i det daglige og deler gerne vores viden med hinanden.

Data, Login & Documents er en sektion bestående af 25 udviklere, analytikere og specialister, der deltager i etableringen af nye løsninger og holder eksisterende applikationer kørende. Vi står for masterdata til bl.a. ATP Livslang Pension og FerieKonto.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

  • Tilføjet 16. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.