Junior Business Intelligence Analyst

Business Intelligence Tilføjet 29. september, 2020SOS International

Er du nysgerrig, detaljeorienteret og har en naturlig interesse for at arbejde med data? Vil du arbejde med at bidrage med indsigter, udvikle forretningsbehov og analyser sammen med et team, der omfavner gode idéer og er dedikeret til at gøre en forskel? Så er det dig, vi søger!

Som Junior BI Analyst bliver du en del af vores dedikerede Group BI team, hvor vi er 8 kollegaer. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, hvor også det sociale aspekt er i fokus.

I Group BI identificerer vi tendenser og mønstre i organisationen som kan supportere afdelinger og ledere i SOS International til både operationelle og strategiske forretningsbeslutninger, ud fra et datadrevet beslutningsgrundlag. Vi supporterer med indsigter for afdelinger og ledere for at de både kan modernisere og optimere processer samt hjælper med at identificere nye forretningsmuligheder. Vi understøtter disse indsigter igennem teknikker og teknologier indenfor datamodellering, dataanalyse og datavisualisering.

Vi er en agil udviklingsafdeling som samarbejder tæt med alle afdelinger på tværs af organisationen. Vi følger et konkret behov for indsigt hele vejen fra ideudvikling til operationel vedligeholdelse af den konkrete BI løsning. Vi opererer oven på en moderne Data Warehouse løsning med det primære værktøj værende Tableau. Foregående kendskab til Data Warehouses eller Tableau er ikke et krav.

Du kommer til at have en central rolle i teamet som består af i, at understøtte dine kolleger i udviklingen og definitionen af et specifikt værdiskabende forretningsbehov samt en central rolle i understøttelsen af den operationelle vedligeholdelse af eksisterende BI løsninger.

Med erfaring fra denne stilling vil du få indsigter i hvordan processer, mennesker og teknologi alle er forbundet via data, og du vil komme til at forstå vigtigheden af samspillet mellem forretning og data, da du vil være bindeled mellem de to.

Arbejdsomfanget vil være 15-20 timer ugentligt.

Din profil

  • Du er i gang med en relevant uddannelse med min. 2 år tilbage
  • Flydende på et af de skandinaviske sprog
  • Du er detaljeorienteret, struktureret og ansvarsbevidst
  • Du er interesseret i at arbejde med data, rapportering og kundekontakt.

Vi tilbyder

  • Godt job med studierelevante opgaver
  • Gode muligheder for faglig videreudvikling
  • Fleksibilitet i forhold til dit skema og eksamensperioder
  • En attraktiv timeløn i henhold til vores lokalaftale samt finanssektorens personalegoder, herunder arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring
  • Tilføjet 29. september, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.