Konsulent til Business Intelligence

Business Intelligence Tilføjet 27. april, 2021 KøbenhavnLandbrugsstyrelsen

Brænder du for at arbejde med data og ledelsesinformation?
Lige nu søger Landbrugsstyrelsen en Business Intelligence medarbejder til Data & Analyse.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen har ansvaret for ministeriets erhvervs- og miljøpolitik.
Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen arbejder med opbygning af ledelsesinformation til mål- og driftsstyring, produktionsplanlægning og procesoptimering inden for administration og kontrol af tilskudsordninger til jordbrugserhvervene.

Du bidrager til vores Business Intelligence arbejde 
Som udvikler i Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen vil du være en vigtig del af implementering af styrelsens Business Intelligence handlingsplan. Vi har en ambitiøs dagsorden for arbejdet med Business Intelligence, hvor vi ønsker at flytte styrelsens brug af BI løsninger til et nyt niveau.
Vi er i rivende udvikling og vi har travlt med at opbygge styrelsens datawarehouse samt levere nye rapporter og analytisk indsigt til forretningen.

Dine typiske arbejdsopgaver omfatter:
• designe og udvikle automatiserede rapporter til direktion og faglige enheder til mål- og driftsstyring
• deltage i tværgående projekter og samarbejde med andre enheder i styrelsen
• videreudvikle LDV’et (Økonomistyrelsens lokale datavarehus) samt vores Økonomi- og HR rapportering baseret på LDV’et
• samarbejde med forretningen angående udviklingsopgaver

Du vil i et væsentligt omfang udføre opgaverne i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i de faglige enheder, med analytikere i Data & Analyse’s forskellige teams samt ikke mindst sammen med de øvrige seks medarbejdere i Data & Analyse’s team som arbejder med BI og datawarehouse.

Fagligt kendskab og gode samarbejdsevner 
Vi forventer, at du:
• har en relevant uddannelse
• har erfaring med programmering, herunder SQL-forespørgsler og databaser
• har erfaring med PowerBI
• har erfaring med udarbejdelsen af ledelsesinformation (Business Intelligence)
• har erfaring med udvikling af rapporter med fokus på god visuel fremstilling og analysemuligheder
• har kendskab til opbygning og anvendelse af datawarehouse
• har erfaring med eller kendskab til SAS og SAS applikationer fx SAS VA og SAS DI
• er indstillet på at deltage i supportopgaver, samt projektledelse i mindre omfang
• er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
• er udadvendt og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
• er en teamplayer og værdsætter vidensdeling
• kan arbejde struktureret, er vedholdende og er i stand til at standardisere og kategorisere

Du vil få en hverdag med en stor grad af frihed under ansvar, hvor vi nyder godt af at sparre med fagligt dygtige kolleger.

  • Tilføjet 27. april, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.