Kvantitativ analytiker

Analyse & Analytics Tilføjet 13. september, 2021 KøbenhavnDansk Magisterforening

Vil du være med til at forbedre arbejdslivet for 55.000 akademikere og studerende inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab? Som analysekonsulent varetager du medlemmernes interesser gennem tal og data. Du har blik for medlemmernes behov, interesser og tilfredshed. Og du forstår at finde de vigtige medlemshistorier, der gemmer sig i dine analyser.

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

Dine opgaver

  • Du planlægger og gennemfører spørgeskemaundersøgelser blandt vores 55.000 medlemmer og laver registeranalyser via vores forskeradgang til Danmarks Statistik
  • Du finder historier i data, der kan bruges til pressehistorier eller medlemskommunikation
  • Du stiller din viden om metode, data og medlemmernes holdninger til rådighed for ledere og kolleger i hele DM
  • Du udarbejder både længere analysenotater og kortere ad hoc-analyser

Din profil

  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx inden for statskundskab eller sociologi. Du er nyuddannet eller har 1-2 års anciennitet
  • Du har erfaring fra et tidligere job eller studiejob med at gennemføre spørgeskemaundersøgelser (fx i Surveyxact) og har måske også arbejdet i en politisk organisation
  • Det er en fordel, hvis du også har kendskab til kvalitative metoder og har erfaring med at udføre fokusgruppeinterviews
  • Du er rutineret bruger af Excel og andre statistikprogrammer. Vi bruger selv R og Python
  • Du er yderst disciplineret i din tilgang til data, arbejder systematisk, analytisk og har et stort overblik
  • Du er opdateret på den politiske situation og har et godt blik for de gode historier i data. Du er en dygtig formidler og kan formidle og forklare komplekse problemstillinger til faggrupper med en anden baggrund end dig selv

Vi tilbyder
I DM får du et meningsfuldt og udfordrende job i en organisation med medlemsvækst. Organisatorisk vil du sidde i analyseteamet, men du vil også have et tæt samarbejde med kollegerne inden for politik, presse, medlemsblad og kommunikation.

Der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i DM. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt. Analyseteamet er forankret i kommunikations- og marketingafdelingen med reference til kommunikations- og marketingchef Ilse Lærke Kristensen.

  • Tilføjet 13. september, 2021