Medarbejder til projektledelse og BI

Business Intelligence Tilføjet 21. november, 2020 KøbenhavnLandbrugsstyrelsen

Vi søger i Landbrugsstyrelsen en medarbejder til at hjælpe med at sikre, at vores strategi ’Datadrevet organisation’ lykkes. Du skal være med til at sikre fremgang i vores udviklingsforløb med forretningen, holde workshops og drive processer.

Du bidrager til vores Business Intelligence arbejde 
Vi har en ambitiøs dagsorden for arbejdet med Business Intelligence, hvor vi ønsker at flytte styrelsens brug af BI-løsninger til et nyt niveau. Vi er i rivende udvikling og har travlt med at opbygge styrelsens datawarehouse (SAS) og levere nye rapporter og analytisk indsigt til forretningen. Som medarbejder i Data & Analyse vil du være en vigtig del af at implementere styrelsens Business Intelligence handlingsplan. Det strategiske projekt ’Datadrevet Organisation’ er forankret i enheden, og du skal bidrage til at planlægge styregruppemøder, opdatere styregruppemateriale og planlægge de udviklingsforløb, vi har sammen med forretningen.

Dine typiske arbejdsopgaver omfatter at:
• Drive og sikre fremgang for vores udviklingsforløb med forretningen
• Varetage projektledelsesmæssige opgaver både internt i enheden og i samarbejde med forretningen
• Holde workshops
• Bidrage til planlægning og afholdelse af styregruppemøder og styregruppemateriale

Du vil udføre opgaverne i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i de faglige enheder i Landbrugsstyrelsen, med analytikere og udviklere i Data & Analyses forskellige teams og med de andre otte medarbejdere i team Datawarehouse. Vi benytter Team Foundation Server (TFS) til vores daglige tavlemøder og planlægning af opgaver.

Velkommen til Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen 
Data & Analyse arbejder med at opbygge ledelsesinformation til mål- og driftsstyring, produktionsplanlægning og procesoptimering inden for administration og kontrol af tilskudsordninger til jordbrugserhvervene. Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet.

Fagligt kendskab og gode samarbejdsevner 
Vi forventer, at du:
• Har en relevant uddannelse og erfaring med projektledelse
• Har erfaring med at drive processer og facilitere workshops
• Er god til at lytte og sparre med både ledelse og kolleger, er udadvendt og kan samarbejde med forskellige faggrupper
• Er analytisk anlagt og vil deltage i arbejdet med at analysere, specificere krav, gennemføre reviews, teste, sætte i drift og supportere løsninger
• Har erfaring med eller kendskab til at udarbejde ledelsesinformation og rapporteringsværktøjer (f.eks. PowerBI, SAS VA og Tableau)
• Er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, kan arbejde struktureret og er i stand til at standardisere og kategorisere

Du vil få en hverdag med en stor grad af frihed under ansvar, hvor vi nyder at sparre med fagligt dygtige kolleger.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen i Nyropsgade i København.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

  • Tilføjet 21. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.