Medarbejdere med analytiske kompetencer

Business Intelligence Tilføjet 9. november, 2020 KøbenhavnErhvervsstyrelsen

Kan du bidrage til at styrke Erhvervsstyrelsens anvendelse af data i vores kerneopgaver? Og har du stærke analytiske og formidlingsmæssige kompetencer og er dygtig til at samarbejde? Så er du måske vores nye kollega i området Dataservice og Offentlige data.

Stilling i et udviklingsorienteret og stærkt fagligt område
Data bliver i stigende grad et grundvilkår i løsningen af Erhvervsstyrelsens opgaver. Det gælder bl.a. den yderligere professionalisering af vores kontrol- og tilsynsindsatser, udviklingen af et dataunderstøttet erhvervsfremmesystem, vækst og udvikling i hele Danmark, optimering af vores kundesupport og en række andre udvalgte områder. Derfor arbejder vi løbende med at gøre Erhvervsstyrelsen endnu mere datadrevet.

Vi arbejder både med centrale data om dansk erhvervsliv samt Erhvervsstyrelsens interne data. Fx har vi adgang til data om næsten 800.000 virksomheder i CVR-registret, vi modtager årligt mere end 270.000 digitale regnskaber, vi har forskeradgang til Danmarks Statistik, og med Virksomhedsguiden.dk er vi ved at udvikle en datadrevet platform, som understøtter erhvervsfremmesystemet og dansk erhvervsliv. Samtidig opsamler vi data om bl.a. vores sager og sagsbehandling, vores kundesupport samt virksomhedernes brug af vores indberetningsløsninger.

Arbejdet i Dataservice og Offentlige data
Dataservice og Offentlige data er Erhvervsstyrelsens tværgående data- og analyseenhed og spiller en central rolle ift. at gøre Erhvervsstyrelsen mere datadrevet. Det betyder blandt andet, at vi gennemfører større tværgående udviklingsprojekter med fokus på dataanvendelse i tæt samarbejde med andre kontorer i Erhvervsstyrelsen. Vi bistår også vores kollegaer ved dataopgaver og -udtræk ifm. fx Folketingsspørgsmål, ministerbetjening og lovforberedende arbejde.

Derudover arbejder vi løbende med at forbedre datakvalitet og -tilgængelighed i Erhvervsstyrelsen, vi er ansvarlige for Erhvervsstyrelsen data governance, og så står vi for at kompetenceudvikle og inspirere vores kollegaer til øget brug af data i den daglige opgaveløsning.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesseområder, men du vil få en stilling, hvor du eksempelvis:
• bistår med BI-løsninger, analyser og datavisualiseringer baseret på centrale datakilder om dansk erhvervsliv samt Erhvervsstyrelsens interne data, typisk i Tableau
• skal bidrage til at udvikle nye datakilder og analysemetoder, fx Python, R eller Stata
• arbejder med at forbedre kvalitet, tilgængelighed og anvendelse af Erhvervsstyrelsens datakilder
• bidrager til at skabe netværk, inspirere til øget dataanvendelse samt løfte data- og analysekompetencer på tværs af Erhvervsstyrelsen

Du bliver en del af et område med ca. 15 akademiske medarbejdere med en klar samfundsvidenskabelig profil. Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger.

Vi bor i Dahlerups Pakhus ved Langelinie med udsigt over havnen. Vi har en uformel omgangstone, rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger fra mange forskellige fagområder, som giver dig et netværk på tværs af hele organisationen.

Samfundsvidenskabelig profil med flair for datadrevet udvikling
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse – gerne inden for det samfundsvidenskabelige område, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. eller lignende.

Vi forventer, at du:
• har en analytisk tankegang
• har erfaring med dataanalyse og -visualiseringer, fx i Tableau eller Power BI
• har erfaring med eller interesse for at arbejde med Python, R, Stata eller lignende programmer
• har stærke kommunikations- og formidlingsevner
• er udadvendt og trives med at opsøge og indgå i samarbejder med forskellige faggrupper
• hurtigt kan sætte dig ind i nye områder, komplekse problemstillinger, varierende arbejdsopgaver, og sætte dig i brugerens sted, så du leverer løsninger, der gør en reel forskel
• er engageret, dynamisk og proaktiv i din opgavevaretagelse og god til at arbejde struktureret

Vi søger både nyuddannede og medarbejdere med erfaring. Som mere erfaren vægter vi især erfaring med projektledelse. Derudover er det fordel, hvis du har arbejdet i en politisk ledet organisation, men det er ikke et krav.

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 750 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

  • Tilføjet 9. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.