ML Data Scientist

Data Science & AI Tilføjet 11. oktober, 2020 KøbenhavnPensionDanmark

PensionDanmark søger en nysgerrig og resultatorienteret Data Scientist til teamet Machine Learning og AI. Er det dig?

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. For at understøtte dette har vi et stort fokus på anvendelsen af ny teknologi, og machine learning spiller en central rolle i virksomhedens videre udvikling.

Stillingen

I teamet Machine Learning og AI arbejder vi med alle dele af forretningen, og ambitionerne er høje. Som ML Data Scientist vil du komme ind over mange forskellige discipliner inden for data science og få afprøvet mange forskellige kompetencer. Vi udvikler blandt andet på tekstklassifikation, recommenders og outlier detection.

Du kommer til både at arbejde med strukturerede såvel som meget ustrukturerede data, og dine leverancer vil potentielt kunne være alt fra analyser, ML-modeller udstillet som API’er til visualiseringer.

Vi er et team i udvikling med en stærk opbakning i hele organisationen og stort strategisk fokus. Du skal forvente, at du kommer til at køre dine egne projekter – selvfølgelig i tæt samarbejde med de øvrige i teamet.

Om dig

Det er en vigtig forudsætning, at du er stærk inden for ML og har god praktisk erfaring fra tidligere projekter. Du skal have erfaring med Python og evt. SQL og R. Vi bruger primært Scikit Learn, TensorFlow og PyTorch. Du har en god erfaring med mere generel data science.

Vi forventer desuden, at du:

  • er struktureret og resultatorienteret
  • har en længere videregående uddannelse, fx inden for matematik, økonomi, fysik eller andre metodetunge eller matematiske fag
  • har gode evner til hurtigt at forstå en forretningsmæssig udfordring og tænke i løsninger
  • har viljen til selv at drive projekter og proaktivt involvere relevante samarbejdspartnere, samt formidle resultater
  • er nysgerrig og opsøgende på nye teknologier, platforme, løsninger m.m.
  • kan drive egne projekter.

Erfaring med DevOps vil være en fordel, men er ikke et krav. Vi bruger Azure, Docker og Kubernetes

Det er desuden en fordel, hvis du har arbejdet i et produktions-setup med et softwareudviklings-mindset, hvor du er vant til at strømline tests, bruge versionsstyring, sætte ting i produktion m.m. Her er erfaring med platforme såsom Docker og Git en fordel.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Du tilbydes et job i et energisk team i en organisation med store ambitioner. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og lønpakken er konkurrencedygtig.

PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi lægger vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stiller vi også høje krav til den enkeltes indsats. PensionDanmark er præget af en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces.

  • Tilføjet 11. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.