Pricing Analyst

Analyse & Analytics Tilføjet 29. april, 2021 FarumAasted

Er du en equilibrist i excel og har stærke analytiske evner?

Pricing & Market Intelligence har en helt central funktion i Aasted, og er med til at sikre, at vi får vores salg i hus. Opgaverne løses i krydsfeltet mellem sælgere, topledelsen og ejerkredsen.

Som en del af vores digitaliseringsstrategi skal processerne omkring pricing med for- og efterkakulationer digitaliseres, og afdelingen skal fremadrettet stå for flere analyser. Vi søger derfor en pricing analyst, der er analytisk stærk, god til at lave skriftlig præsentation og har viden og erfaring med digitalisering.

En hverdag med stor kontaktflade

Som en del af Pricing & Market Intelligence vil du dagligt have en tæt kontakt med både vores lokale salgsteam og udenlandske salgskontorer, i forbindelse med prissætning af tilbud. Du vil være i dialog med Aasteds øverste ledelse omkring strategisk prissætning, og du vil være i dialog med vores økonomiafdeling samt vores tekniske afdelinger omkring prissætning at nye produkter. Du vil indgå i et team centralt placeret i vores kommercielle organisation, med en meget stor berøringsflade.

De konkrete opgaver i forbindelse med et salg vil være, at

  • udarbejde kalkulationer i tæt samarbejde med salgsteamet
  • levere analyser og anbefalinger til ledelsen omkring prissætning
  • Analysere efterkalkulationer

Du vil ligeledes indgå i arbejdet med at transformere vores prissætning fra omkostning til en markedsbaseret prissætning, ved at

  • udvikle og vedligeholde prislister og automatisere kalkulationsark af standardprodukter
  • sikre en proces for løbende opsamling af trends – herunder data på prissætning, rabat, geografi
  • udarbejde nye analyseværktøjer og bygge grundlaget for en digitaliseret tilgang.

Styr på detaljerne og kvaliteten, når det spidser til

Hvert salg i Aasted udgør en stor procentdel af vores samlede omsætning. Derfor tildeles hvert salg en stor opmærksomhed og kan til tider skabe stramme deadlines. Pricings analyser er ligeledes et vigtigt forarbejde, når der skal træffes de helt rigtige beslutninger på baggrund af gennembearbejde forkalkulationer, der derfor også skal præsenteres på en let og overskuelig måde.

Hvis du ikke allerede har en god kommerciel forståelse og indsigt i DNA’et i et salg, så vil du via opgaverne og den daglige kontakt få stor indsigt i de vigtige parametre i et salg.

For at blive en stærk pricing analyst, skal du have masser af nysgerrighed på Aasteds produkter. Vi vil naturligvis sætte dig ind i vores mange højprofilerede produkter, men det er din egen nysgerrighed, som er drivkraften, og som gør den store forskel i din måde at løse opgaverne på.

Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad i økonomi fra CBS, DTU eller tilsvarende. Du er analytisk stærk, med fokus på detaljerne og overholder deadlines – også når de til tider er stramme.

Som person ser vi gerne, at du er energisk, proaktiv og en der udfordrer det eksisterende. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du har et godt overblik, gode kommunikationsevner og tør gå ind i en faglig drøftelse med sælgere og ledelse.

Aasted – en dansk pioner

Aasted har i mere end 100 år været markedsleder indenfor udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verdenen. I porteføljen af kunder er både mindre lokale, samt flere af verdens største globale FMCG-spillere. Hos Aasted er vi på en konstant rejse, drevet af nysgerrighed. Vores nysgerrighed har gjort os i stand til at udfordre hvad der hidtil har været kendt indenfor chokoladeproduktion. Vi har vænnet os til at sætte spørgsmålstegn ved det umulige – og gøre det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og hjælper hver enkelt med at opnå deres unikke vision. I Aasted er vi mere end 350 mennesker der gennem passion, erfaring og ekspertise udfordrer status quo.

  • Tilføjet 29. april, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.