SAS udvikler til AML

Analyse & Analytics Tilføjet 12. juli, 2022 KøbenhavnNykredit

Ser du data som et af virksomhedernes vigtigste aktiver, og vil du være med til at sætte retningen for at aktivere data som værdi til glæde for både forretningen og kunderne? Så har vi jobbet til dig.

I Nykredit skal vi udvikle den næste generation af løsninger til at imødegå finansiel kriminalitet, anti-hvidvask og terrorfinansiering. Vi søger derfor en senioranalytiker til at drive den fortsatte udvikling inden for AML området.

Dit kommende job
DCI AML er et team i Nykredit, der består af otte kolleger. Teamet har fokus på at udvikle og supportere løsninger, der skal sikre Nykredit mod at blive misbrugt i hvidvask sammenhæng. Det sker i tæt samarbejde med vores forretningskolleger i Banking Risk & AML som led i sektorsamarbejde samt med andre eksterne- og interne samarbejdspartnere. Dette foregår i et agilt setup.

Dine ansvarsområder bliver at:

  • udvikle vores AML-løsninger, så Nykredit står endnu stærkere i kampen mod finansiel kriminalitet
  • medvirke til at sætte standarder og sikre, at vi fortsat arbejder i den rigtige retning
  • indgå socialt i et fagligt stærkt team, hvor du både kan lære nyt og lære fra dig.

Din erfaring
Vi ser gerne, at du har følgende erfaring:

  • holistisk data forståelse fra databehov til implementering i produktion
  • solid og dyb erfaring med udvikling af SAS base og SAS makroer
  • erfaring med SAS suite løsninger fx SAS Viya
  • erfaring med databasedesign/modellering fx på MS SQL eller Oracle
  • erfaring fra den finansielle sektor hos fx en datacentral.

Du er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og nysgerrig. Du har stærke analytiske kompetencer, som gør dig i stand til at løse komplekse problemstillinger. Desuden er du ansvarsbevidst, proaktiv og en teamplayer der sammen med dine kolleger bidrager til at opnå fælles mål.

Din nye arbejdsplads
Du vil få en stor kontaktflade i Nykredit, og du vil sammen med dine kolleger i teamet få en væsentlig opgave i at opbygge og facilitere tætte relationer på tværs af koncernen. Du skal kunne begå dig med IT- og forretningskolleger på tværs af Nykredit. Du kommer helt tæt på en spændende datarejse for Nykredit, hvor du kan gøre en stor forskel for vores kunder, og hvor du samtidig styrker din karriere. I afdelingen har vi en uformel omgangstone og et rigtig godt samarbejde. Til daglig holder vi til i København med kolleger i Aalborg og Warszawa.

  • Tilføjet 12. juli, 2022