Student Analyst

Analyse & Analytics Tilføjet 27. april, 2021 KøbenhavnTelenor

Er du interesseret i markedsdynamikker på et stærkt konkurrencepræget erhvervsmarked? Og har du lyst til at være med til løbende at optimere værdi på kundecases og produktområder?

Muligheden for at excellere i både udvikling og drift via spændende opgaver

Som Student Analyst i B2B Pricing, vil du både være ansvarlig for månedlige rapporteringer ift. vores kunders performance og bidrage med ad hoc analyseopgaver, der skal understøtte udviklingen af nye produkter, større udbudssager eller finansiel indsigt. Dette betyder også, at du vil få løbende dialog med både Salg, Product Managers, BI og Finans.

Du er blandt de dygtigste på dit studie og balancerer selvstændigt arbejde med teamwork

Vi leder efter en person der er ambitiøs, analytisk og struktureret – men også tillidsskabende, nysgerrig og kan udfordre. Du er en udpræget selvstarter, der gerne opsøger opgaver. Vi regner med du er ved at afslutte din bachelor eller er kandidatstuderende, fx Cand.Polit eller Cand.Merc.

Opgaverne vil primært blive løst i Excel og PowerPoint, hvorfor et grundlæggende kendskab til disse vil være et krav. Derudover er det en fordel, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med VBA, Power Query eller lignende.

Vi giver dig mulighed for at følge en stejl indlæringskurve samt tilegne dig indsigt, og erfaring du kan anvende direkte efter endt studie. Arbejdstiden vil være på 15-20 timer ugentlig med mulighed for fleksibilitet omkring fx eksamensperioder.

Hvem er vi?

B2B Pricing er en supportfunktion i Telenors Erhvervsdivision, der understøtter prissætning både strategisk og taktisk. Vi ejer prissætning og performance management for Erhvervsdivisionen, og skal dermed medvirke til at området når sine strategiske, finansielle og markedsmæssige målsætninger.

Vi er tre fuldtidsansatte i et yngre team, der organisatorisk ligger sammen med produktudvikling. Vores opgaver spænder bredt, men den primære funktion er at sikre konkurrencedygtig prissætning på både større udbud og i massemarkedet. Dette afføder tæt dialog med stakeholders flere steder i organisationen, men især salgsafdelingen arbejder vi tæt sammen med.

I Telenor har vi nedskrevet fire værdier – Telenor Behaviours, som guider os igennem vores arbejdsliv, og som beskriver, hvordan vi agerer ikke blot overfor vores kunder, men også overfor vores kollegaer; Vi er respektfulde, Vi holder hvad vi lover, Vi er nysgerrige og tror på udvikling, og Vi tror på at forskellighed skaber bedre løsninger mest af alt, når vi gør det sammen.

  • Tilføjet 27. april, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.