Student til analyse

Analyse & Analytics Tilføjet 7. oktober, 2020 KøbenhavnKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder vi for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 310 engagerede kollegaer, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.

Om jobbet 
I Center for Vand arbejder vi for, at vand- og spildevandsselskaberne hele tiden bliver mere effektive – til gavn for husholdningers økonomi og virksomheders konkurrenceevne. Det gør vi med benchmarking og ved at stille årlige effektiviseringskrav. Vi søger en analytisk stærk student, der har lyst til at bidrage til en effektiv økonomisk regulering og datadrevne, økonomiske analyser. Der er mulighed for tidligt ansvar, og det forventes, at du har mod på en stejl indlæringskurve.

Opgaverne vil blive tilpasset dine kvalifikationer og vil typisk omfatte:
– Databehandling, beregninger og figuropsætninger
– Bidrag til økonomiske dele af afgørelser, fx kontrol med om vandselskaberne overholder deres indtægtsrammer og benchmarking
– Bidrag til økonomiske analyser og økonomisk metodeudvikling
– Bidrag til at effektivisere interne dataprocesser, bl.a. ved brug af VBA-programmering
– Ad hoc-opgaver

Hvem er du? 
Du er godt i gang med en økonomisk uddannelse (stud.polit, stud.scient.oecon, stud.merc.mat, stud.oecon.agro eller lign.). Du er analytisk stærk og brænder for at arbejde med store mængder data. Du holder dig ikke tilbage, når du får en god idé, der kan bidrage til faglige løsninger på komplekse problemstillinger. Du er god til at samarbejde og har lyst til at være en integreret del af et velfungerende center. Vi lægger vægt på, at du er effektiv og tager ansvar, men ikke er bleg for at søge hjælp eller faglig sparring, når det er nødvendigt.

Derudover lægger vi vægt på, at du: 
– Er grundig og kvalitetsbevidst
– Har interesse for at kommunikere, hvad data viser
– Er fortrolig med excel
– Har kendskab til eller flair for programmering i R samt VBA-programmering

Hvem er vi? 
I Center for Vand arbejder vi for, at vand- og spildevandsselskaberne hele tiden bliver mere effektive. Det gør vi med benchmarking og ved at stille årlige effektiviseringskrav samt føre tilsyn. Vores arbejde er til gavn for både husholdningers økonomi og virksomheders konkurrenceevne. Vi udarbejder analyser og faglige artikler, arbejder kontinuerligt med metode- og modeludvikling, håndterer store mængder data og bidrager aktivt til at udvikle forsyningspolitikken i Danmark.

Centeret består af 20 kollegaer, hvoraf pt. fire er studenter. Vores opgaver er komplekse og kræver evne til klar og tydelig formidling og tværfagligt samarbejde. Og så har de både politisk og erhvervsmæssigt fokus. Arbejdet foregår derfor i tæt dialog med både sektoren, andre myndigheder og erhvervslivet.

Vi har en hverdag præget af fokus på resultater på et højt fagligt niveau, et stort engagement, godt humør og en stærk holdånd. Vi sparrer med hinanden i et ligefremt sprog. Hos os kan du desuden være sikker på ledelsens kontinuerlige fokus på din faglige og personlige udvikling.

  • Tilføjet 7. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.