Student til databaserede beslutningsoplæg og analysearbejde

Analyse & Analytics Tilføjet 6. september, 2021 KøbenhavnBygningsstyrelsen

Er du analytisk skarp med gode formuleringsevner, og har du lyst til at afprøve din teoretiske viden fra studiet i praksis, så tilbyder vi dig en spændende stilling med god mulighed for faglig udvikling

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

Bygningsstyrelsen søger en studentermedhjælper til vores team Porteføljeudvikling og Analyse, som er placeret i styrelsens Center for Udlejning. Du bliver en del af et dynamisk team bestående af syv kolleger inklusiv to studentermedarbejdere. Teamet har ansvar for at drive porteføljestrategien frem og håndterer en række analyser af ejendomsporteføljen. I den forbindelse kommer du til at spille en vigtig rolle i konsulenternes analysearbejde.

Dine arbejdsopgaver
I stillingen kommer du til at bidrage til databaserede beslutningsoplæg til brug for fx investeringscases og udarbejdelse af økonomiske modeller relateret til finansiering og investeringer i fast ejendom, fx i DCF modeller.

Derudover kommer du til at indgå i opgaver med fokus på håndtering af dataproblematikker med henblik på at styrke analysekapaciteten. Du vil desuden komme til at udarbejde præsentationer af analyserne.

Vi prioriterer, at du som student får udfordrende opgaver med stor diversitet, og du vil derfor også have mulighed for selv at præge opgavesammensætningen ud fra dine kompetencer og interesser. Dit arbejde i Bygningsstyrelsen vil udbygge dine analytiske kompetencer og give dig vigtige erfaringer, som kan bidrage til din videre udvikling på studiet og i din fremtidige karriere.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse som fx HA Almen eller tilsvarende uddannelse fra  gerne i slutningen af din bachelor eller starten af din kandidat. Derudover er det afgørende, at du har gode økonomiske kompetencer og har interesse for at arbejde med data og kvantitative analyser.

Vi forventer at få stor gavn af din solide erfaring med Excel og dine evner til at arbejde struktureret og metodisk med større datasæt. Det er også vigtigt, at du formår at omsætte komplekse problemstillinger på en enkel og forståelig måde.

Du er god til at arbejde selvstændigt, og du har en nysgerrig, proaktiv, løsningsorienteret tilgang til nye opgaver.

Om os

Bygningsstyrelsen er den største ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vi løfter vores opgave i en stærk bygherrefunktion gennem nybyggeri og moderniseringer ved at udleje statens ejendomme og ved at videreformidle private lejemål til de statslige institutioner. Derudover leverer vi serviceydelser som reception, kantine og rengøring med videre til en del af de statslige institutioner.

  • Tilføjet 6. september, 2021