Studentermedarbejder til Bæredygtighed og Data

Analyse & Analytics Tilføjet 21. november, 2021 KøbenhavnKøbenhavns Universitet

Vi søger en engageret, omhyggelig og talstærk Studentermedarbejder, som kan hjælpe os med at gøre Københavns Universitet endnu mere bæredygtig.

Du skal særligt bistå os med:

  • At indsamle, analysere og holde styr på klima-, energi- og miljødata. Det omhandler bl.a. elektricitet, varme, vand, genanvendelse, CO2-aftryk fra flyrejser og byggeri. Du vil bl.a. komme til at arbejde med KU’s energiovervågningssystem Min Energi 2, hvor bygningernes fjernaflæste energiforbrug vises.
  • Udarbejde data og nøgletal til KU’s bæredygtighedsrapportering til både ledelse, organisation og omverdenen

Du vil helt sikkert også blive inddraget i andre opgaver i KU’s Campus Service (CAS).

Du bliver ansat i sektionen Campus Stab, hvor du bliver en del af bæredygtighedstemaet, som udvikler og koordinerer Københavns Universitets interne bæredygtighedsindsats på campus, bygninger og bygningsdrift. Vi er et lille, engageret hold, som bl.a. arbejder med øget kildesortering af affald, færre flyrejser, energibesparelser, mere effektivt brug af bygninger og bæredygtigt byggeri. Et vigtigt fokusområde er kommunikation til KU’s 9.500 ansatte og 40.000 studerende om, hvordan de i deres dagligdag kan medvirke til KU’s bæredygtige omstilling. Vi har fokus på en databaseret tilgang, så vi kan følge indsats og resultater tæt.

Vi arbejder tæt sammen med de mange kolleger og studerende på hele KU, der arbejder for at gøre institutionen mere miljømæssigt bæredygtig. Derudover har vi også et godt internationalt samarbejde med andre universiteter, der har bæredygtighed på dagsordenen.

Vi sætter pris på at du: 

  • Du er talstærk, systematisk og trives med at håndtere data, og er særligt dygtig til Excel
  • Har viden om energi, klima og bæredygtighed –  gerne igennem dit studie
  • Er engageret og har lyst til at gøre en forskel
  • Tager initiativ, har overblik og tager ansvar for de opgaver, som du skal hjælpe med
  • Har minimum 1 år tilbage på studiet, og helst mere
  • Skriver og taler dansk, da arbejdsopgaverne hovedsageligt vil foregå på dansk
  • Er du god til at formidle data, så selv din onkel forstår det, er det også et plus

Se også vores andet stillingsopslag for Studentermedarbejder til bæredygtighed og kommunikation.

  • Tilføjet 21. november, 2021