Studentermedhjælper

Analyse & Analytics Tilføjet 6. september, 2021 KøbenhavnNomeco

Vil du have indblik i Supply Chain hos den førende leverandør af Ikke Registreret Medicin i Norden, og har du lyst til at kombinere teori med praksis?

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

I Specific Pharma vil du blive en del af en organisation i rivende udvikling med mulighed for at afprøve og udvikle dine teoretiske kompetencer i praksis. Der er tale om en stilling på ca. 16 timer om ugen, som kan tilrettelægges med en vis fleksibilitet i forhold til dit studie.

Supply Chain består af både indkøb og logistik og har ansvaret for et optimalt vareflow, der skal sikre den rette balance imellem indkøb af varer og lagerniveau, forecast og leveringer ud til apoteker og sygehuse i Danmark og resten af norden.

Du vil blive en del af Supply Chain-afdelingen, hvor du får 10 fantastiske kolleger. Vores fornemste opgave er sikre rette produkt i rette kvalitet til den rette pris på rette tid og sted – alt sammen i tråd med vores indkøbspolitik. Du vil blive en del af et team, hvor vi løfter i flok, og hvor samarbejde og teamånd vægtes højt.

Dine daglige opgaver vil både være af praktisk og administrativ karakter, og du skal være klar på at supportere vores indkøbere og koordinatorer efter behov.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Dataudtræk og datapræsentation (grundlag for vores indkøbsbeslutninger)
  • Udvikling af databaserede digitale løsninger, der optimerer den måde, vi styrer vores indkøb på.
  • Faste ugentlige opgaver – herunder udarbejdelse af KPI’er m.fl.)
  • Fakturakontrol
  • Øvrige administrative opgaver for Indkøb

Profil:

Du studerer eksempelvis Supply Chain Management, Environmental Engineering, Digital Innovation, Business Intelligence, Økonomi eller lignende. Du kan være på bachelor- eller kandidatdelen, men har dog min. to år tilbage af dit studie.

Du har stærke IT-kompetencer – i særdeleshed inden for Excel – og har let ved at tilegne dig forståelse for nye systemer. Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan håndtere store mængder af data, som du er god til at formidle på en let forståelig måde. Stillingen forudsætter ligeledes solide engelskkundskaber i både skrift og tale.

Du vil få stor indflydelse på vigtige projekter for vores forretning, og vi forventer derfor at du er ansvarsfuld, målrettet, og pligtopfyldende. Derudover er det vigtigt, du tør udfordre det eksisterende, er initiativrig og kan identificere forbedringspotentialer. På den måde er du med til at forbedre patienters adgang til medicin

Som person har du et stort drive og vilje til at tage ansvar for egen læring. Dette kommer til udtryk i din stærke arbejdsmoral og din proaktive tilgang – både professionelt og personligt. Du trives i et travlt arbejdsmiljø og medbringer god energi og humor – også når der er pres på.

Der kan være mulighed for senere at opnå praktikophold hos os ligesom vi eventuelt kan tilbyde et samarbejde i forbindelse med dit speciale.

  • Tilføjet 6. september, 2021