Studentermedhjælper

Analyse & Analytics Tilføjet 13. september, 2021 KøbenhavnKøbenhavns Universitet

Er du en haj til Excel og er du vild med tal og databehandling? Så kan du blive ansat som studerende i SCIENCE HR 10-15 timer om ugen.

Få nye datajob på email

Vil du være den første til at få besked om nye datajob, som den du ser på lige nu? Så tilmeld jobagenten og modtag relevante datajob fra i morgen.

I Sektion Samarbejde og Udvikling har vi brug for ekstra kræfter til at behandle, strukturere og kvalitetssikre store datamængder, lave dataudtræk og koble HR-data fra forskellige databaser samt vedligeholde og opdatere vores digitale værktøjer.

Vi arbejder bl.a. med HR-data og ledelsesinformation og med løbende at optimere HR-processer og -værktøjer, så vi har også brug for dig til at nørde med at finde gode, praktiske digitale løsninger.

Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du er i gang med uddannelse som f.eks. stud.scient., stud.it., HA(it), el. lign., og at du kan være hos os i et par år. Du har en mere end almindeligt god talforståelse og har helt styr på, hvordan man håndterer og bearbejder store datamængder. Du er detaljeorienteret og i stand til at arbejde struktureret, og du kan formidle, hvordan du har løst de opgaver, du bliver stillet. Det er helt nødvendigt, at du har erfaring med Excel.

Ring til HR-konsulent Maja Okholm Tobiassen, tlf.nr. 35326477, hvis du vil vide mere om jobbet.

Kort om os

HR på Københavns Universitet er organiseret i tre centre og en fælles HR-afdeling. I SCIENCE HR er vi ca. 40 medarbejdere, der leverer HR-ydelser til Danmarks største natur­viden­skabelige uddannelses- og forskningsinstitution med 4000 ansatte. SCIENCE HR bor lige som resten af fakultetets administration på Frederiksberg Campus i smukke omgivelser.

Sektion for Samarbejde og Udvikling er en lille sektion med en bred opgaveportefølje: Vi rådgiver og procesunderstøtter lønforhandlinger. Vi bistår fra start til slut i lederrekrutteringer. Vi understøtter organisatoriske HR-projekter og arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Og endelig har vi en række administrative opgaver vi løser for HR-centeret og for fakultetets administration.

  • Tilføjet 13. september, 2021