Studentermedhjælper

Analyse & Analytics Tilføjet 4. november, 2020 KøbenhavnKøbenhavns Universitet

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en studentermedhjælp gennemsnitligt 10 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2021.

Om os

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har omkring 140 medarbejdere, og forsker blandt andet i brugen af og beskyttelsen af miljø og naturressourcer, herunder landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i fødevarer, forbrugeradfærd og global udvikling. Instituttet leverer forskningsbaseret undervisning til vores studerende, og forskningsbaseret rådgivning til blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet samt Udenrigsministeriet. IFROs emneområder er ofte højaktuelle i den offentlige debat, hvor analyser af landbrugets tørke, kvotekongerne i fiskeriet og konsekvenserne af BREXIT er nogle af de nyere eksempler.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne som studentermedhjælp indbefatter vedligeholdelse, dokumentation og opdatering af vores mikro-data forbrugspanel, udtræk af data til brug for forskningen og til studerende der skal bruge data til bachelor, specialer og andre opgaver samt mindre estimationsopgaver. Alt vil være under supervision af instituttets ansatte lektorer og professorer.

Vi forventer

  • At du er i gang med jordbrugsøkonomi- eller anden lignende uddannelse der er bygget på generelle økonomiske og statistiske fag
  • At du har kendskab til håndtering og dokumentation af større datamængder
  • At du har en logisk og struktureret måde at gå til opgaverne på
  • At du har god erfaring med at bruge software programmerne: SAS, Excel og også gerne indledende kendskab til Python og brug af GitHub
  • Du skal kunne skrive og læse dansk og engelsk da vores database er på dansk, men dataudtræk og dokumentation ofte leveres til engelsksprogede personer
  • Som person forventer vi at du kan arbejde selvstændigt, men også er klar til at indgå i et team og ikke er bange for at stille spørgsmål og foreslå nye måder at håndtere opgaverne på.

Vi tilbyder

Et alsidigt og spændende job i et aktivt forskningsmiljø, der vil give dig rige muligheder for at forbedre dine evner til at tænke logisk og strukturere store datamængder. Jobbet vil give dig gode muligheder for at få indsigt i hvordan data struktureres og klargøres til brug for modellering og dokumentering af aktuelle fødevare-relaterede emner omkring forbrug, sundhed og klima.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.  Arbejdstiden vil gennemsnitlig være 10 timer ugentlig med fleksibilitet i forhold til undervisning og eksamen.

Arbejdsstedet er Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg.

  • Tilføjet 4. november, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.