Studentermedhjælper til økonomi og analyse

Analyse & Analytics Tilføjet 1. maj, 2021 KøbenhavnDanmarks Meteorologiske Institut

Er du udadvendt, analytisk, og har du en god økonomiforståelse? Er du samtidig struktureret, omhyggelig, hjælpsom og ansvarlig? Så er du måske den nye studentermedhjælper i IT & Ressourcers sekretariat.

Om jobbet

Vi søger en studentermedhjælper, som 15 timer om ugen kan assistere i det daglige arbejde med drift og økonomi i vores afdeling IT & Ressourcer. Du vil komme til at bruge en stor del af din tid på økonomistyring og servicering af IT-afdelingen, og derudover vil du også løbende være i kontakt med – og løse opgaver på tværs af hele organisationen. Det vil derfor være en fordel, hvis du har alsidige kompetencer og samtidig har masser af gåpåmod med lyst til at lære nyt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • hjælpe med fakturabehandling og fakturaopfølgning, som foregår i IndFak2 og NavisionStat
  • bidrage til ad hoc-analyser
  • tværgående koordinering af ad hoc-opgaver
  • udarbejdelse af notater på dansk og engelsk

Dine kompetencer

  • du har en vis økonomisk forståelse og gode analytiske evner
  • du arbejder struktureret med dine opgaver og med blik for detaljen
  • du er udadvendt og har gode samarbejdsevner
  • du er særdeles serviceminded og sætter en ære i at levere til tiden

Vi tilbyder

Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet og plads til den enkelte samt rig mulighed for at udfolde opgaveporteføljen alt efter evne. Dine kommende kolleger er kendetegnet ved at kunne kombinere en høj sagsintensitet, korte frister, godt samarbejde og en humoristisk og uformel omgangstone. Stillingen er organisatorisk forankret i IT & Ressourcers sekretariat, og du vil indgå i et team med ca. 80 kollegaer.

Derudover tilbyder vi motionsrum, massageordning, kantine, frugtordning samt en praktisk beliggenhed lige ved Ryparken Station.

DMI som arbejdsplads

DMI, der er en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, udfører prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og materielle værdier, dels for at skabe grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling indenfor DMI’s fagområder. DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde.

  • Tilføjet 1. maj, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.