Studentermedhjælper til Økonomi

Analyse & Analytics Tilføjet 29. april, 2021 KøbenhavnGjensidige

Drømmer du om et job i den finansielle branche? Kunne du tænke dig at prøve det af? Gjensidige søger en engageret og kompetent studentermedhjælper, som har mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen.

Har du lyst til at arbejde i et innovativt, analytisk og forsikringsøkonomisk miljø? Er svaret ja til dette, har vi jobbet til dig.

Du vil være en del af økonomiafdelingen i Danmark og fagligt vil du indgå i et stærkt team af dygtige og dedikerede business controllere med en bred kontaktflade til den øvrige organisation. Vores mål er at levere et højt serviceniveau og rapportering af høj kvalitet til vores kunder, og samtidig være innovativ og udtænke nye løsninger. Vi forventer, at du er i stand til at agere i forhold til de værdier og mål, vi har fastlagt.

Økonomi har det overordnede ansvar for økonomirapportering i Gjensidige Danmark. Gjensidige Danmark består af Gjensidige Forsikring og Gouda rejseforsikring.

Vi beskæftiger os med en lang række opgaver indenfor business controlling, business support, management support, performancemålinger, tekniske månedsregnskaber og uge- og månedsrapportering på alle forretningsområder i Danmark, som studentermedhjælper er man involveret hele vejen rundt.

Du vil som studentermedhjælper hos os beskæftige dig med

  • Udvikling af diverse rapporteringsmodeller primært i Excel
  • Analysearbejde – primært i Excel
  • Behandling af data – i Excel og MS SQL
  • Supportere controllere med udarbejdelse af månedsrapportering
  • Udarbejdelse af materiale til ledelsen
  • Diverse andre ad hoc opgaver

Vi ønsker at ansætte dig, der

  • Er godt i gang med en relevant videregående uddannelse – 2. el. 3. år på bachelorniveau
  • Har interesse for tal, økonomistyring og forsikring
  • Har erfaring med Excel på et højt niveau
  • Er omhyggelig, struktureret og har ordenssans
  • Er i godt humør, er fleksibel og kan arbejde effektivt

Vi tilbyder dig en spændende dagligdag

… i et dynamisk og kompetent arbejdsmiljø i en solid og fremadstræbende nordisk koncern, der sikrer gode karrieremuligheder og personaleordninger. I Gjensidige kan du forvente masser af spændende udfordringer krydret med mulighederne for selv at præge hverdagen og udviklingen. Du får mulighed for at tilrettelægge din arbejdstid efter dit studie, ligesom vi selvfølgelig tager hensyn til dine eksamener.

  • Tilføjet 29. april, 2021
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.