Digital produktanalytiker

Analyse & Analytics Tilføjet 28. oktober, 2020 KøbenhavnTV 2

Brænder du for analyse af digitale produkter og ikke mindst for formidlingen af værdifulde insights? Har du lyst til at arbejde med digital produktudvikling og samtidig indgå i et ambitiøst og uformelt team i TV 2 Data & Insight? Så er det måske dig vi leder efter.

TV 2 er i rivende udvikling og vi har tårnhøje ambitioner for digital produktudvikling på tværs af TV 2 PLAY, TV2.DK og vores apps. For at kunne forløse vores ambitioner og løfte vores digitale produkter til nye højder, har vi brug for din hjælp til at gøre vores produktudvikling endnu mere datadrevet.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Vi søger en digital produktanalytiker til at arbejde strategisk og taktisk med vores produktudvikling. Du vil blive en del af Digital Insight teamet i TV 2 Data & Insight, hvor dine primære ansvarsområder vil være at analysere produktkoncepter, produktlanceringer og brugerbehov. Du skal kunne planlægge, gennemføre, rapportere og perspektivere analyser, der danner beslutningsgrundlag og relevant sparring overfor dine interessenter i Digital Udvikling. Digital Udvikling består af Product Management, UX & Design samt en række udviklings-teams, som tilsammen har ansvaret for den digitale produktudvikling. Du bliver altså tæt forankret i den digitale produktudvikling og du vil være et bindeled mellem TV 2s digitale organisation og det analyse- og datafaglige fællesskab i TV 2 Data & Insight.

Dine opgaver vil bl.a. være …

  • Konceptanalyser og konceptvalidering af produkttiltag
  • Udarbejdelse af analysedesign, herunder indkøb af eksterne analyser
  • Opstilling af effekt-hypoteser og mål for produkt features
  • Effektanalyser af produktlanceringer og produktændringer
  • Analyser af brugerbehov, herunder optimering af UX, UI og produktdesign
  • I samarbejde med vores Analytics Architecture team, at vurdere løbende behov for A/B tests

Din profil

Du er en ambitiøs, effektiv og proaktiv analytiker, der er vant til at arbejde med digitale brugeranalyser og produktudvikling. Du kan kombinere kvantitative og kvalitative metoder med digital forretnings- og produktforståelse. Vi forventer at du:

  • Har en akademisk uddannelse – gerne med afsæt i informationsteknologi og/eller statistik
  • Er vant til at arbejde med både kvantitative og kvalitative metoder og undersøgelser
  • Har erfaring med digitale adfærdsdata og digital produktudvikling
  • Hurtigt kan gennemskue hvilken analysemetode, som bedst løser en given problemstilling
  • Er analytisk stærk og har en kreativ og løsningsorienteret tilgang til problemstillinger
  • Har interesse for agil produktudvikling og det digitale medielandskab generelt

Derudover vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring indenfor:

  • Web analytics værktøjer, fx Adobe Analytics eller Google Analytics
  • Split test og A/B test-værktøjer, fx Adobe Target
  • Teknisk indsigt i hvordan tracking implementeres i digitale produkter

Du bliver en del af en faglig ambitiøs afdeling, der agerer videnscenter for hele TV 2

Vi tilbyder til gengæld et uformelt, ambitiøst og udfordrende miljø med stor handlefrihed og indflydelse. TV 2 Data & Insight er en social afdeling, hvor vi har det sjovt, og du vil få godt 30 glade, engagerede kolleger at sparre med. De arbejder med alt fra datadesign, kvantitative og kvalitative brugeranalyser, statistik, webanalyse, dataarkitektur, tracking, data-engineering, data science, advanced analytics og datavisualisering.

  • Tilføjet 28. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.