Retail Analyst

Analyse & Analytics Tilføjet 8. oktober, 2020 KøbenhavnMagasin
Er du en talknuser med analytiske evner og kunne du tænke dig en masse fantastiske kolleger?

I vores retail analyst team sikrer vi, at Magasin ikke bare er House of most loved brands men at pengene passer. Sammen med indkøberne lægger vi strategien for indkøb af brands, styles og størrelser til de forskellige sæsoner både inden for beklædning, bolig og beauty. Vi har fokus på data, budgetter og det gode købmandskab, mens vi arbejder i Excel, Axapta, QlickView mm. Dine analyser og forecast skaber udgangspunktet, når vores indkøbere forhandler med samarbejdspartnerne om indkøbet til næste sæson.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Ansvar for lager- og salgsanalyser af brands og produkter.
  • Udarbejdelse af anbefalinger på baggrund af analyser og forecast.
  • Udarbejdelse af budgetter og indkøbsplaner.

En kollega siger:

Vi oversætter data til virkelighed – og omvendt – og træffer altid vores beslutninger med fokus på det gode købmandsskab.” Line, Retail Analyst i Magasin.

Vi forventer af dig:

Som Retail Analyst i Indkøbsteamet får du en vigtig funktion i Magasin. Du får en bred kontaktflade, både til vores forskellige huse og til vores andre backofficefunktioner, herunder marketing og business controlling. Stillingen er fuldtid.

Vi ønsker os en kollega, der har:

  • Erfaring med analysearbejde og excel.
  • Erfaring gerne fra detailbranchen eller anden FMCG.
  • Lyst til at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed.
  • Interesse for procesoptimering og videreformidling af dit arbejde.

Det kan du forvente af os:

Med Magasin som arbejdsplads får du en hverdag med faglig sparring, gode udviklingsmuligheder og masser af energi og tempo. Din leder vil sætte den overordnede vision og være tilgængelig med sparring i hverdagen, men det er dig, der med din faglighed og dit engagement skaber de vigtige resultater. Vi har tiltro til, at du tager ansvar og arbejder effektivt. Til gengæld får du stor frihed og indflydelse på hverdagen, og måden vi arbejder på. Det betyder meget for os, at alle har et godt flow og fungerer sammen i teamet og på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Tilføjet 8. oktober, 2020
Modtag nye job på din mailGå ikke glip af nye job, modtag en email med de nyeste datajob.